¨

Arena Næstved får ingen danske OL-kampe

00:24

Trods et vellykket og netop overstået VM i kvindehåndbold i Næstved har Dansk Håndbold Forbund ikke tænkt sig at lægge Danmarks OL-kvalifikationskampe i den nye arena.

Det danske kvindehåndboldlandshold kommer ikke til at spille deres OL-kvalifikationskampe i Næstved. Det skriver Sjællandske.

Hvor de skal spilles, ligger endnu ikke fast, men Dansk Håndbold Forbund melder allerede nu ud, at det ikke bliver i Næstved.

- Puljekampene skal kun spilles i én arena i Danmark, og det bliver ikke i Næstved. Det bliver heller ikke i Boxen i Herning, da den er optaget af noget andet i den weekend, 18.-20. marts, siger Per bertelsen, der er formand for Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Meget tilfreds med Næstved

Næstved har ellers netop været en af værtsbyerne ved december måneds VM i kvindehåndbold, og selv om den nye arena og dens mange frivillige og ansatte klarede opgaven succesfuldt, bliver det altså ikke honoreret med OL-kvalifikationskampe.

Per Bertelsen afslører over for avisen, at forbundet er meget tilfreds med Arena Næstved og indsatsen fra staben under VM og siger, at der kan være en EM-kvalifikationskamp på vej til Sydsjælland.

De danske kvinder blev nummer seks ved VM, og det betyder altså, at de nu skal spille om en plads ved næste års OL i Rio de Janeiro.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App