Politi slog til ved Bilka og afslørede narkofabrik med tråde til udlandet

Syv mænd og en kvinde anklages i en narkosag om usædvanligt mange kilo. Gruppe fungerede som et lille firma.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Amfetamin er ikke altid en importvare. En gruppe, der skal have solgt kilovis af stoffet blandt andet på Sjælland, havde således gang i en omfattende produktion i en ejendom ved Videbæk i Vestjylland.

Det hævder Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en af de senere års største sager om amfetamin.

Ikke mindre end 120 kilo står på bundlinjen, når man lægger mængderne i en række forhold i anklageskriftet mod syv mænd og en kvinde sammen. Så store mængder hører til sjældenhederne.

50 kilo fik narkobetjentene fat i, da de lige omkring frokosttid 6. oktober sidste år slog til på parkeringspladsen ved Bilka i Slagelse.

Fandt flere dunke med såkaldt amfetaminolie

Samme eftermiddag fandt betjente ved ransagninger i Vestjylland det formodede laboratorium. I en garage i Videbæk stod flere dunke med såkaldt amfetaminolie, som kunne forarbejdes til 53 kilo amfetamin, hævder anklagemyndigheden.

Også en tragt, en si, en vaskebalje og pumpeudstyr tog betjentene med sig, da aktionen var overstået. 

Bevæbnet politi ved retten
Læs også
30-årig kvinde fra Slagelse fængslet i international narkosag
Bevæbnet politi ved retten
Læs også
30-årig kvinde fra Slagelse fængslet i international narkosag

De tiltalte nægter sig skyldige. Om der er hold i anklagerne, ventes Retten i Næstved at afgøre i begyndelsen af januar efter en langvarig sag, der indledes 21. september.

Anklageskriftet beskriver en organisation, hvor de medvirkende havde bestemte opgaver. For eksempel stod to mænd på henholdsvis 26 og 31 år for produktionen, hævdes det.

To andre "modtog bestilling af og betaling for amfetamin," lyder påstanden, mens kvinden beskyldes for at have været pengekurér.

Havde 650.000 kroner med sig

I alt ni gange kørte hun angiveligt til Holland med penge, som var betaling for den amfetaminolie, der blev brugt i Videbæk. Alene på to af turene havde hun, hvad der svarer til 650.000 kroner, med sig, hævdes det.

I sagen indgår også et fund nær en sportshal ved Slagelse. I krattet bag ved Sørbyhallen fandt politifolk mere end fem kilo kokain og to pistoler, hvoraf den ene var forsynet med lyddæmper. 

070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Stor narkosag: Nu er 13 anholdt
070912AR_NARKO.jpg
Læs også
Stor narkosag: Nu er 13 anholdt

Netop denne del af komplekset belyses allerede i den kommende uge i Retten i Næstved, idet anklagemyndigheden her hævder, at en 23-årig mand var medansvarlig for de to våben og kokainen. 


Nyhedsoverblik