Narkobande idømt 78 års fængsel i kæmpe amfetaminsag

Retten i Næstved har brugt godt 20 retsmøder på at behandle en af de største sager om amfetamin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dommen er faldet i amfetaminsagen.

Det står klart, at de otte tiltalte får op til 15 års fængsel.

Straffen fordeler sig således for de otte tiltalte:

Per Nielsen: 15 år

Peter Hald: 15 år

Casper Juel Petersen: 15 år

Alexander Petersen: 12 år

Christian Nørgaard: 10 år

Thomas Henrik Jacobsen: 10 år

Den kvindelige tiltalte får 1 år og seks måneders fængsel, hvor den sidste mandlige tiltalte er dømt skyldig og skal mentalundersøges.

Tilsammen får de i alt 78,5 års fængsel.

De syv personer der fik fængselsdomme på mellem 1,5 og 15 år, har efter at have talt med deres forsvarsadvokater, besluttet at anke deres domme til frifindelse. 

Den sidste dømte venter fortsat på en kendelse fra retsplejerådet om, hvorvidt han er egnet til straf eller ej.

En af Danmarks største sager

Det er en af Danmarks største sager om narkotika. Der er tale om 120 kilo amfetamin til en værdi af cirka ti millioner kroner.

Sagen begyndte den 6. oktober 2016, da to mænd blev anholdt på Bilkas parkeringsplads i Slagelse med 50 kilo amfetamin.

Senere samme dag blev tre mænd anholdt i Sorø med 650.000 kroner i kontanter, og politiet fandt også et narkolaboratorium i Videbæk i Vestjylland. 

Syv mænd og en kvinde er tiltalt i sagen, og anklageren går efter 18 års fængsel til tre af de otte tiltalte.

De er tiltalt for indsmugling, fremstilling og salg af amfetamin.

TV ØST liveblogger fra domsafsigelsen:

Dom i amfetaminsag

playliveblog
Retten i Næstved
Læs også
Stor narkosag afsluttes i dag: Går efter lange fængselsstraffe
Retten i Næstved
Læs også
Stor narkosag afsluttes i dag: Går efter lange fængselsstraffe

 


Nyhedsoverblik