I dag for fire år siden faldt denne altan til jorden – nu kan skrappere regler være på vej

En række ulykker, hvor altaner er faldet ned, får nu SF til at foreslå en egentlig kontrol af altaner. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken nærmede sig et om natten, da der pludselig ringede et højt brag igennem Hammerlodden i Nykøbing Falster. Her var en altan fyldt med unge til en fest faldet seks meter ned fra 1. sals højde. Seks personer blev kvæstet - af dem var to unge kvinder i livsfare. 

Fredag er det fire år siden den alvorlige ulykke i Nykøbing Falster – og det er ikke den eneste gang i vores område, at det er gået galt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud, efter altanen var kollapset i 2016.
Sådan så det ud, efter altanen var kollapset i 2016.

 

Den 10. april 2006 skete det samme nemlig i Nakskov kort før frokost, hvor seks personer styrtede ned med en altan, hvor de holdt en rygepause. Dengang blev tre personer alvorligt kvæstet. 

Sagerne er nu aktuelle igen, efter en lignende ulykke i weekenden ramte en altan i Kolding. Her blev fem personer kvæstet efter en altan kollapsede, heraf en alvorligt. 

Artiklen fortsætter under de relaterede artikler.

Vil have kontroller

Sagerne får nu SF til at kræve, at der etableres et system, så altaner løbende bliver efterset. Det siger partiets folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt. 

- Vi fører tilsyn med skorstene, fordi de kan bryde i brand, og elevatorer, fordi de kan falde ned. Det bør vi også gøre med altaner, der jo også kan være rigtig, rigtig farlige, hvis det går galt. I princippet kan en altan blive sat op og få lov til at sidde i 100 år, uden at nogen efterser den. Det synes jeg egentlig er skræmmende - vi ved ikke, hvor mangealtaner,  der kan være farlige, siger politikeren til TV2 ØST. 

Artiklen fortsætter under billederne.

Sådan så det ud efter altanulykken i Nakskov i april 2006.
Sådan så det ud efter altanulykken i Nakskov i april 2006.
Sådan så det ud efter altanulykken i Nakskov i april 2006.
Sådan så det ud efter altanulykken i Nakskov i april 2006.

Hun har bedt boligminister Kaare Dybvad undersøge, hvordan sådan et eftersyn kan indrettes klogest. 

- Jeg tror, at det kræver noget byggeteknisk indsigt at udtænke en optimal ordning. Det kræver fagkundskab, før vi kan sige hvor tit, der skal være kontrol, og præcist hvilke altaner, der skal være omfattet. Måske behøver ordningen kun gælde for ældre altaner. Det er noget, som jeg spændt venter at høre ministerens bud på, siger SF’eren. 

Boligejere skal betale

Ved tidligere altanulykker i Danmark er blandt andet manglende vedligeholdelse eller en forkert konstruktion blevet udråbt som årsagerne til ulykken. Ved ulykken i Nykøbing Falster i 2016 var det dog ikke umiddelbart synligt på altanen, at de bærende elementer var nedbrudte. Der skulle ifølge en undersøgelse af altanen fagfolk til, før svaghederne kunne afsløres.

SF mener, at det bør være ejeren af bygningen, der skal betale for kontrollen. 

- Nu ved vi jo ikke, om der kommer en ordning, og så heller ikke, hvordan den måtte blive indrettet  – men det er jo sådan i dag, at alle typer af vedligehold hviler på bygningens ejer. Sådan bliver det nok også her, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. 

Efter ulykken i 2016 ønskede Dansk Folkeparti reglerne for altanerne strammet op. Der blev dog ikke etableret en egentlig kontrolordning i den forbindelse. 


Nyhedsoverblik