Årets varmeste dag venter

Dele af landet bliver snydt for forårsvarmen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal man ud at svinge med de røde faner denne 1. maj, kan det passende gøres i korte ærmer og korte bukser.

Der venter nemlig en ganske varm onsdag, der med op omkring 23 grader bliver årets hidtil varmeste dag.

Derudover får forårssolen også masser af plads på himlen til at skinne ud over det ganske land.

Dele af landet bliver snydt for varmen

Det lune vejr er såmænd allerede en realitet i de tidlige morgentimer, hvor temperaturen i det meste af landet ligger på mellem 9 og 12 grader.

Onsdagens forventet højeste temperaturer.
Onsdagens forventet højeste temperaturer. Foto: TV 2 VEJRET

Som dagen skrider frem, stiger temperaturen mange steder til over 20 graders varme.

Da vinden kommer fra øst, er det i Midt- og Vestjylland, at de højeste temperaturer forventes at blive målt. 

Læs også
Kig godt på havbunden - derfor frygter fisker for sæsonen
Læs også
Kig godt på havbunden - derfor frygter fisker for sæsonen

Men også omkring hovedstadsområdet kan termometret ramme de 23 grader.

Anderledes køligt ser det ud ved østvendte kyster, hvor vinden holder temperaturen omkring de 10 grader.

Husk solcreme

Højtliggende cirrusskyer kan forekomme i løbet af dagen, men det er ikke noget, der vil ødelægge billedet af en solrig onsdag.

Derfor er det også en god idé at huske solcremen, hvis man befinder sig ude i middagssolen i længere tid af gangen.

Prognose onsdag. Solrigt og varmt forårsvejr.
Prognose onsdag. Solrigt og varmt forårsvejr. Foto: TV 2 VEJRET

UV-indekset forventes at komme op på 3,8 ved skyfrit vejr. Kræftens Bekæmpelse anbefaler solcreme, når UV-indekset er over 3,0.

Det solrige og lune vejr fortsætter i aftentimerne. Termometret vil ved solnedgang omkring klokken 21 stadig ligge mellem 14 og 17 grader.


Nyhedsoverblik