Epilepsihospital får ny direktør

Det landsdækkende Epilepsihospital Filadelfia i Dianalund får ny direktør.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skriver Filadelfia i en pressemeddelelse.

Det er Lisbeth Nielsen, der bliver administrerende direktør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Sundhedsdatastyrelsen.

- Jeg glæder mig til at stå i spidsen for Filadelfia. 

- Det er en unik organisation, som med sit helhedssyn kan noget helt særligt inden for epilepsi og erhvervet hjerneskade. Der er en stor bredde i ydelserne og ikke mindst dedikerede medarbejdere, som er optaget af at gøre det bedste for patienter og borgere, siger Lisbeth Nielsen

Det landsdækkende Epilepsihospitalet med tilhørende sociale døgn- og dagtilbud, specialskole, rådgivning og center for erhvervet hjerneskade har godt 700 medarbejdere.

Lisbeth Nielsen afløser Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, som har været administrerende direktør i 12 år.  Han har valgt at gå på pension. 

Læs også
Epilepsihospital fejrer 125 års jubilæum: - Filadelfia har betydet alt
Læs også
Epilepsihospital fejrer 125 års jubilæum: - Filadelfia har betydet alt

Nyhedsoverblik