250.000 liter gylle-vand endte i renseanlæg

Store mængder af gylle flød pludseligt ind i Sneslev Renseanlæg og overbelastede det. Det er dog lidt af et mysterium, hvordan det er havnet der.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da alarmen gik, troede Kim Frost, det var en fejl.

Han er driftsleder på Sneslev Renseanlæg, som hører under Ringsted Forsyning. 

Men det stod hurtigt klart, at anlæggets sensorer ikke tog fejl.

quote Det kan være et uheld med en gyllevogn

Kim Frost, driftsleder på Sneslev Renseanlæg

- Da mine folk kommer derud, lugtede hele anlægget af gylle, forklarer Kim Frost.

Det gik dog op for ham, at problemet var langt større. 

Sneslev Renseanlæg plejer ifølge driftsleder, Kim Frost, ikke at have problemer med forurening.
Sneslev Renseanlæg plejer ifølge driftsleder, Kim Frost, ikke at have problemer med forurening. Foto: Cecilie Worm - TV2 ØST

I renseanlæggets pumper og kamre flød enorme mængder af urin og afføring fra dyr, og det forurenede spildevand var tæt på at flyde ud i den nærliggende å. 

Medarbejderne måtte derfor hurtigt ringe efter slamsugere og transportere spildevandet videre til et større renseanlæg.

Pressede landmænd

At renseanlægget blev udsat for forurening med efterladenskaber fra dyr kan ifølge Kim Frost skyldes flere ting. 

- Det er svært at vurdere. Det kan være et uheld med en gyllevogn eller en gyllevask et forkert sted, siger han.  

Sneslev Renseanlæg skrev dog i første omgang ud, at hændelsen kunne skyldes, at en presset landmand havde hældt overskydende gylle i kloakken. 

Driftslederen blev opmærksom på problemet, da ammoniakkoncentrationen i spildevandet steg markant.
Driftslederen blev opmærksom på problemet, da ammoniakkoncentrationen i spildevandet steg markant. Foto: Cecilie Worm - TV2 ØST

Men det er ikke sådan, man som landmand normalt håndterer deres gylle. 

Det forklarer Torkild Birkmose, der er landskonsulent og ekspert i husdyrgødning hos rådgivningsfirmaet Seges Innovation.

- Hvis en landmand har en gyllebeholder, der ikke er løbet fuld, og hans nabo har en, der er løbet fuld, så deler de beholderne og hjælper hinanden, indtil det skal køres ud, siger han.

Blev ikke anmeldt

Selvom det er uvist, om det er et uheld eller med fuldt overlæg, at gyllen er endt i kloakken, har flere medier skrevet, at hændelse er blevet politianmeldt. 

Det er dog ikke helt korrekt. 

Læs også
Minister trukket i samråd om spildevandsimport
Læs også
Minister trukket i samråd om spildevandsimport

- Det gav ingen mening at bede politiet om at efterforske noget, da man ikke kan finde frem til en årsag til forureningen, siger Kim Frost fra Ringsted Forsyning.

Flere personer fra Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning prøvede i timerne efter overbelastningen at finde en mulig forureningskilde, men det lykkes dem ikke.

Selvom politiet ikke er på sagen, er miljøstyrelsen blevet underrettet om hændelse. 

Sneslev Lille Å kunne være blevet forurenet, hvis ikke spildevandet blev fragtet væk i tide.
Sneslev Lille Å kunne være blevet forurenet, hvis ikke spildevandet blev fragtet væk i tide. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Der var nemlig mere held end forstand, at renseanlægget ikke flød over og endte i Sneslev Lille Å. 

- Hvis gyllen og dens store ammoniakkoncentration var endt ud i åen, så ville fiskene bliver kvalt, siger Kim Frost. 

Læs også
En hel måneds regn på fire dage udfordrer landmændene
Læs også
En hel måneds regn på fire dage udfordrer landmændene

Så langt nåede spildevandet heldigvis ikke, da det ekstra vand nåede at blive fragtet væk. 

I alt blev 250 kubikmeter forurenet spildevand, svarende til 250.000 liter, renset på det nærliggende renseanlæg. 


Nyhedsoverblik