Nyhedsoverblik

Første spadestik til børnehus tages snart

Svinninge Skole kan i den nærmeste fremtid se frem til et nyt børnehus, når første spadestik til projektet bliver taget onsdag 8. maj.

Det nye børnehus står ifølge planen færdigt i november 2025, og skal rumme både vuggestue, børnehave og SFO. 

Det fortæller Søren Kæstel, som er skoleleder på Svinninge Skole. 

- Vi glæder os til at vores børn kommer til at få nogle nye rammer, som bliver under det samme tag, så der kan komme vidensdeling om pædagogik og børnesyn, lyder det fra skolelederen. 

Det nye byggeri vil ifølge planen komme til at koste 60 millioner kroner, og onsdag klokken 13.30 vil det første spadestik blive taget af Christina Krzyrosiak Hansen (S), som er borgmester i Holbæk Kommune.

Læs også
Børnehus med i stort forskningsforsøg
Læs også
Børnehus med i stort forskningsforsøg