I denne uge viser Birgitte Nymann deltagerne i Lev Livet, og seerne, hvor mange kalorier vi risikerer at få indenbords fra de fødevarer, vi indtager.
Birgitte Nymann har linet en hel række med snacks op i denne uges Lev Livet. Her afslører hun lige præcis, hvor mange kalorier, der er i en lille mars-bar og i en helt almindelig øl. Du kan også gætte med på, hvor mange kalorier som en pose pinnochio-kugler tilfører dit regnskab.
Birgitte har også et par overraskelser med. For hvad tror du, der er mest sukker i – sodavand eller appelsinjuice på karton? (Svaret er: Der er lige meget sukker i begge).