
| 06:00 | Opholdi sendefladen |
| 10:30 | Havnen - Brislinger i tonsvis |
| 11:00 | Mit Kæreste Eje - Pedersborg 2 |
| 11:30 | Guld fra Gemmerne |
| 12:00 | Danmark Rundt - Mandag |
| 16:00 | TV2 ØST Nyheder |
| 16:05 | Kulturkarusellen |
| 16:35 | Sjællandsleden |
| 17:00 | Danmark Rundt - Mandag |
| 17:30 | Havnen - Vinger i Nakskov |
| 18:00 | TV2 ØST Nyheder |
| 18:05 | Zoo og Safari - Tigeren Luna aktiveres |
| 18:35 | Kunstnerportræt - Charlotte Krogh |
| 19:01 | Danmark Rundt - Tirsdag |
| 19:32 | Om Lidt TV2 ØST Nyheder |
| 19:33 | TV2 ØST Nyheder |
| 19:45 | Lev Livet - 13 |
| 19:55 | Lev Livet - 13 |
| 20:30 | Beliggenhed |
| 21:00 | Havnen - Vinger i Nakskov |
| 21:35 | Danmark Rundt - Tirsdag |
| 21:58 | Zoo og Safari - Tigeren Luna aktiveres |
| 22:00 | Zoo og Safari - Tigeren Luna aktiveres |
| 22:30 | TV2 ØST Nyheder |
| 22:35 | Kunstnerportræt - Charlotte Krogh |
Der er sket meget med dansk fjernsyn, siden DR sendte første gang i 1951. For eksempel kom der farver på skærmen i 1968. Og i 80’erne forhandlede regeringen om et nyt medieforlig, der skulle bryde Danmarks Radios monopol.
![]() |
|
|
Det blev starten på TV2, som sendte første gang den 1. oktober 1988. Idéen med TV2 var at gøre dansk TV mere nært ved at etablere regionale TV-stationer under TV2. TV Syd var den første, siden er der kommet yderligere 7 regioner til, herunder TV2 ØST, som sendte første gang den 2. januar 1991.
Den turbulente start
TV2 ØST fik ikke en let start. Stationens første direktør Ole Dalgaard lagde med bestyrelsens accept hovedvægten på fiktion og supplerede dette med indkøb af udenlandske programmer til at fylde sendetiden. Regionale nyheder og aktualitet blev ikke prioriteret. Fiktions-satsningen lagde grunden til ”Landsbyen” en af DR TV’s store seriesucceser, men hos borgerne i regionen var der en forventning om, at TV2 ØST også skulle sende regionale nyheder og aktualitet.
Lave seertal og hård kritik kastede stationen ud i en voldsom pressestorm. Bestyrelsen lagde pres på direktør Ole Dalgaard for at få ham til fokusere mere på den regionale nyhedsformidling. Det var Ole Dalgaard ikke enig i. Han stod fast på den oprindelige programpolitik, og i slutningen af 1991 forlod den kontroversielle direktør TV2 ØST på et kritisk tidspunkt, hvor der fra flere sider blev stillet spørgsmålstegn ved stationens berettigelse. Men bestyrelsen og medarbejderne red stormen af, og snart skulle udviklingen tage en helt anderledes positiv retning.
![]() |
|
|
Vendepunktet
Peter Harms Larsen tiltrådte som direktør den 1. marts 1992, og med ham ved roret blev programmet lagt om med regionale nyheder, reportager og længerevarende features. Langsomt men sikkert ændrede han kursen og fik produceret programmer med appel til hele regionen.
Stadig flere fik øjnene op for den nye programflade, og i 1997 og 1998 blev TV2 ØST den mest sete region. Enhver snak om stationens berettigelse forstummede, og TV2 ØST blev i stigende grad en samlende faktor for hele regionen.
![]() |
|
|
Fremgangen
Fra midten af 90erne og fremefter var TV2 ØST sammen med de øvrige regioner inde i en meget positiv udvikling. Den økonomiske genopretning forløb som planlagt. Der var tilmed kræfter til at løfte større produktioner til den landsdækkende flade. Mest kendt var Snurre Snups Søndagsklub.
Den regionale sendetid blev udvidet, og regionerne var konstant på mærkerne for at få endnu mere regional sendetid i primetime. Alt åndede fred og idyl også hos TV2 ØST. Peter Harms Larsen fratrådte for at blive professor ved Syddansk Universitet, og han afløstes den 15. august 1998 af Vagn Petersen.
Tilbageslaget
I foråret 1999 ramte et tilbageslag hele TV2-familien som et lyn fra en klar himmel. Reklameindtjeningen svigtede, og det var nødvendigt at skære ned. For første gang i stationens historie måtte TV2 ØST afskedige medarbejdere i større omfang. Det var en barsk omgang, men også et varsel om, at nye tider var på vej.
![]() |
|
|
Nye tider
Regeringen besluttede i 2002 at sælge TV 2, hvilket medførte, at TV2-regionerne blev økonomisk frigjort fra TV 2. Dermed blev TV2 ØST pr. 1. januar 2003 fuldt licensfinansieret. Samtidig stod det klart, at stationen via licensen blev pålagt en tvungen rationalisering.
For at imødegå dette tab besluttede bestyrelsen at etablere et produktionsselskab, hvis eneste formål skulle være at tjene penge til at styrke den regionale programvirksomhed. 1. januar 2004 ser datterselskabet East Production dagens lys.
East Production beskæftigede sig primært med fremføring af TV-signaler via satellit. Selskabet havde syv såkaldte SNG-vogne (Satellit News Gathering, der typisk anvendes, når en reporter skal direkte igennem i en nyheds- eller sportsudsendelse).
Tilpasning
East Production bidrog meget værdifuldt til den regionale programvirksomhed, og selskabet var inde i en rivende udvikling, da partierne bag medieforliget besluttede, at TV 2-regionernes mulighed for at udøve anden medierelateret virksomhed skulle begrænses.
Det betød, at TV2 ØST ikke længere måtte eje og drive East Production, der derfor blev solgt.
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.















