Det er seerne i regionen der har stemt, efter at de henover efteråret er blevet præsenteret for kandidaterne

Prisen er på 50.000 kr. og uddeles af Region Sjælland og TV-stationerne TV2 ØST og TV2 Lorry i fællesskab

Temaet bag prisen er forebyggelse med særlig vægt på kost, og blandt et halvt hundrede forslag har en dommerkomité fundet  frem til en række nominerede, som var med i finalerunden.

Tekst: Gert Ellegaard, Region Sjælland Kommunikation

De øvrige nominerede til prisen var:

Vejret er ingen hindring, når Helle Bjørn fra Sdr. Kirkeby ved Nykøbing Falster træder op i sin varevogn for at køre økologisk frugt ud til sine kunder på Lolland og Falster. Sne, regn eller slud, frugten skal bare ud, og sådan har det været i over 25 år.

- Som ung havde jeg en ambition om at ville ”omvende” folk til at spise mere økologisk, men i dag satser jeg mere på at være det gode eksempel til efterfølgelse, siger Helle Bjørn, der som vegetar gennem mange år selv går forrest ad den sti. Og som lever efter princippet om en sund sjæl i et sundt legeme masser af grøntsager og motion.

Elsker selv grøntsager
- Jeg elsker bare grøntsager, og faktisk er det lidt af et problem for min mave, at jeg spiser så mange, griner falstringen, der dog ikke har vundet kampen på hjemmefronten, for hverken mand eller de to børn er hoppet med på vegetarvognen.
Grøntsagerne køber Helle Bjørn hos grossister, for hendes egen jord ligger for tæt på arealer, der sprøjtes, så hun kan ikke dyrke økologisk selv.

Overrasket
Indstillingen til Seernes Sundhedspris kom som noget af en overraskelse for Helle Bjørn, som var helt på bar bund, da Region Sjælland ringede hende op og meddelte, at hun var blandt de ni nominerede til prisen.
- Det var noget af en overraskelse, må man sige, og jeg måtte da straks i gang med lige at undersøge, hvad det her nu var for noget…

Deltidsjob
Da Helle i sin tid etablerede sit kørende, økologiske frugtsalg, var det et fuldtidsjob for hende, men også her har årene – og udviklingen – ændret ved tingene. I dag er det et deltidsjob.
- I begyndelsen var der ikke så mange, der udbød økologiske produkter, men efterhånden har de jo vundet indpas overalt, og det er svært for en lille virksomhed som min at konkurrere prismæssigt med de store kæder, fortæller Helle, der har sin faste kundekreds og  mund-til-mund metoden som eneste form for markedsføring.

Kordirigent og graver
Sideløbende med direktørtitlen i sit eget en-kvindes firma kan Helle kalde sig graver og kordirigent. Den sidste titel endda i fire forskellige korsammenhænge, mens arbejdet som graver er lokaliseret til hendes egen kirke i Sdr. Kirkeby.

Måske kommer der inden længe endnu et par titler til visitkortet, for der er nye planer i støbeskeen. De indledende øvelser til at udvide sortimentet med økologisk garn er allerede taget, og herfra er der ikke langt til at begynde som designer, når man nu som Helle går rundt med en masse kreative gener og talenter.

Tekst: Gert Ellegaard, Region Sjælland Kommunikation

Når Sydhavsøernes Frugtfestival løber af stabelen i Sakskøbing hen over en efterårsweekend, bliver byen indbyggertal på 5.000 mennesker næsten firedoblet!

70 boder byder på alskens smagsoplevelser med dansk frugt, stjerne- og kendiskokke som for eksempel Adam Price, Peter Abrahamsen og Mads Refslund kan opleves på tæt hold, to busser med hotte storbymadbloggere tager turen fra København til Lolland, og på torvet kaster andre kendisser som Lars Hjortshøj og professor Arne Astrup sig ud i en kampspisningsdyst mod en minister og den lokale borgmester.

Folkefest
- Vi laver en folkefest for den danske frugt, og vi vil gøre festivalen til den største og vigtigste danske begivenhed inden for frugt. Men selv om vi gør det på underholdende vis, vil vi ikke gå på kompromiser med den grundlæggende ambition, som er at udbrede kendskabet til den kvalitet, den danske frugt har, siger næstformanden i foreningen bag festivalen, Birthe Aagaard.

Claus Meyer
Formanden for foreningen hedder Claus Meyer, yderligere præsentation turde være overflødig, og med massiv opbakning fra lokalsamfundet har frugtfestivalen udviklet sig hastigt fra en mere beskeden start for fire år siden til nu at være et tilløbsstykke med en størrelse, som giver helt uforudsete problemer. For eksempel for byens elektrikere at skaffe strøm nok!

- Både boder og madstederne skal jo bruge en del strøm, og byens centrum er ikke ligefrem bygget til det formål, konstaterer bestyrelsesmedlem Jan Petersen

Nej til gøgl
Selv om kampspisningen er lidt ovre i den grøft, har foreningen en meget kritisk linje, når det handler om at aktiveterne på festivalen.

- Vi siger nej til mange forespørgsler fra udstillere, fordi vi vil være tro mod vores målsætninger. Det må ikke blive til gøgl, det her, heller ikke selv om vi vil være de største! For det er på områder som kvalitet, udbredelse, oplevelser, udvikling og begejstring, at vi vil vokse, og vi tror på, at vi kan skabe synenergieffekt mellem de forskellige elementer og dermed være med til at udvikle arbejdspladser, siger Birthe Aagaard.

Børnene i fokus

I foreningens målsætning optræder udtrykket ”børns frugtbegejstring”. Birthe Aagaard: - Vi vægter indsatsen over for børnene højt, og for eksempel laver vi før selve festivalen arrangementer for de lokale SFO’er, som kommer ud på vores frugtplantager, hvor de får viden om de fantastiske frugter, vi har her på Sydhavsøerne. De plukker selv frugten, tager den med hjem i skolekøkkenet og fremstiller retter, som de viser frem på festivalen, sidste gang i et stort indianertelt, som var meget besøgt.

Tekst: Gert Ellegaard, Region Sjælland

Foreningen Spis Ude i Skælskør har to ”grundlove”, når omkring et par hundrede medlemmer i alle aldre mødes for at spise sammen, udendørs: De hilser på hinanden ved at give hånd og præsentere sig, og der er intet plastik på bordene!

- Nej da, vi holder en vis stil. Vi spiser af rigtigt service, og der er også dug og blomster på bordene, fortæller foreningens formand, Gunnar Hansen, og sætter samtidig et par ord bag den anden ”grundlov”.
- Vi prøver at gøre Skælskør mindre, fordi vi ved at hilse på hinanden – og spise sammen – lærer nogle af vores bysbørn at kende. Selvfølgelig kender man ikke hinanden sådan rigtigt gennem dette møde, men det er dog nok til, at man så også hilser, når man støder på hinanden i brugsen ugen efter.

Gunnar Hansen er for resten selv kok af profession, og så kan man jo godt jonglere lidt med pander og svampe…
Gunnar Hansen er for resten selv kok af profession, og så kan man jo godt jonglere lidt med pander og svampe…

500 medlemmer
Foreningen tæller 500 medlemmer, som alle bidrager med en 20’er i kontingent foruden det beløb, der skal betales ved hver spisning. Maden laves af en gruppe medlemmer i fællesskab, foreningen har investeret i borde og bænke, og der veksles mellem forskellige ”spisesteder” ude i det fri. Mere fast ligger, at menuen fortrinsvis tilberedes af lokalt dyrkede råvarer.
- Vi laver på den måde et link mellem de lokale producenter og forbrugerne, siger Gunnar Hansen, og vi er faktisk med til at gøre vejen fra jord til bord så kort som mulig.

Civil ulydighed
Gunnar Hansen var selv med til at få ideen og stifte foreningen, og han afslører gerne, at der også lå et element af civil ulydighed bag!
- Det var blevet indført, at man skulle betale en afgift, hvis man ønskede at benytte de grønne arealer i byen til sammenkomster og arrangementer, og det var vi nogle stykker, som fandt noget urimeligt, hvilket altså var med til at skubbe på. Vi indkaldte til en stiftende generalforsamling på havnen og havde regnet med at se en halv snes stykker, så vi blev noget forbløffede, da der dukkede 70 mennesker op, som gerne ville være med.

Medlemmerne bestemmer
Siden er det blevet til en hel række af spis-ude-arrangementer, som typisk finder sted fire til seks gange om året. t.

Tekst: Gert Ellegaard, Region Sjælland Kommunikation

- Vi fremmer børnenes nysgerrighed, lugtesans, synssans, smagssans og madglæde. Og regelen er her, at de skal smage på maden. Det er ikke en gyldig undskyldning, at de har smagt det hjemme hos mor og far, for vi laver det anderledes!

Pædagogmedhjælper Merete Bott havde indstillet sin egen arbejdsplads, den private integrerede institution Møllebakken i Horreby uden for Nykøbing Falster, til Seernes Sundhedspris, fordi institutionen de sidste 15 år haft sund mad til børnene i fokus.

Madmor
Omdrejningspunktet for en hverdag med sund mad hedder Anne Larsen, køkkenassistent med den ærefulde titel af madmor. Hun har sine egne små hjælpere, når måltiderne skal tilberedes, og sammen med en af medarbejderne sørger hun for, at børnene bogstaveligt talt får fingrene ned i maden.

Eneste ”fridag” for Anne ligger om torsdagen, hvor hun bager, mens børn og pædagoger så passer køkkentjansen på egen hånd. Måske er det derfor, at Anne har sit helt eget ønske, hvis Møllebakken skulle vinde prisen: En ny ovn til køkkenet…

Gerne lidt stærkt
Fællesskabet omkring madlavningen er med til at give børnene et andet og mere personligt forhold til det, de spiser, og de bliver mindre bange for at prøve noget nyt.

Merete Bott: - Vi forsøger at lave noget forskelligt sammen med børnene, af og til med lidt stærkere smag, og de tager positivt imod det. Ofte tager vi afsæt i de mange bær og frugter, vi selv har i institutionens have, og vi arbejder i det hele taget med de grønne principper og har også, igen sammen med børnene, stort fokus på miljøet.

Uhm, der dufter…
I alt 56 børn i alderen 1 – 6 år går i Møllebakken, og de er ifølge Merete og Anne helt med på den stil, institutionen har lagt på madområdet.

- Vi oplever tit, at de med det samme registrerer lugten fra madlavningen, og at de spontant siger, uhm, det dufter godt, eller at de spørger interesseret til, hvad vi skal have i dag?

Tekst: Gert Ellegaard, Region Sjælland Kommunikation

- De unge her gør en kæmpeindsats på trods af deres handicap!

Det siger  Jette Jørgensen, køkkenassistent i Projekt Cafe i CSU-Slagelse, og tovholder i det pædagogiske projekt, der involverer og henvender sig til udviklingshæmmede unge i alderen 16 – 25 år. Grundideen er, at de unge selv står for cafeen ved at handle ind, tilberede og sælge sund mad.

Jette Jørgensen har været drivkraften bag, og den kollega, der har indstillet hende til prisen, karakteriserer hende som en ildsjæl, der flytter grænser.

- Det er jeg da beæret over, men lad os bare blive ved betegnelsen tovholder. Sådan én kan j

o også brænde for tingene, og det smitter af på de unge, som har brug for ros, opmuntring og anerkendelse, siger Jette Jørgensen og tøver ikke med at udpege et enkelt eksempel som den helt store ”sejr”:

- Den fik vi, da en af vores elever kunne sluses ind i et skånejob i en virksomhed ude i byen.

Anvendt pædagogik
Grundlæggende bliver cafeen, som for et par år siden blev godkendt af fødevarekontrollen, drevet som en virksomhed, blot med den forskel, at formålet ikke er at tjene penge.

- Formålet er i stedet af skabe ægte situationer, hvor det er nødvendigt at anvende færdigheder fra eksempelvis dansk og regning.  Processerne gentages ofte, og det giver udbytte for de unge, som samtidig inspirerer hinanden i cafearbejdet.

Den særlige cafe i Center for Specialundervisning er åben for alle med tilknytning til centret og benyttes også af både medarbejdere og pårørende.

- Det giver mening for os alle i hverdagen, når de unge bidrager med deres kompetencer på den måde, som de gør her i cafeen, lyder det fra Jette Jørgensen.

Tekst: Gert Ellegaard, Region Sjælland Kommunikation