Efter påske åbner børnehaverne igen - pædagog er bekymret

Vuggestuer, børnehaver og de mindste klassetrin åbner op efter påske. Det vækker bekymring hos en pædagog i Holberghaven i Sorø. For hvordan gør de?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmark skal forsigtigt genåbnes efter påsken. Det meddelte Mette Frederiksen på et pressemøde mandag aften. Det er vuggestuer, børnehaver og de mindre klassetrin, der starter med at vende tilbage.

quote Jeg fik lidt ondt i maven, for hvordan skal vi få de små puds til at holde afstand til hinanden?

Lone Foster, pædagog og arbejdsmiljørepræsentant i Holberghaven

I Sorø fik den besked i dag dog en lidt blandet modtagelse.

Man kan med rette sige, at det er stilhed før stormen.

- Der er jo lidt tomt lige nu, siger Lone Foster, der er pædagog og arbejdsmiljørepræsentant i Holberghaven.

Fik ondt i maven under pressemøde

Lige nu er børnehaven og vuggestuen Holberghaven med plads til 100 børn lukket. Men fra den 15. april kommer blandt andet stuen her til at se helt anderledes ud. 

- Lige på nuværende tidspunkt har vi 21 børn og tre voksne, så der er gang i den, når vi er her.

Derfor var det også en bekymret Lone Foster der så gårsdagens pressemøde. 

- Jeg fik lidt ondt i maven, for hvordan skal vi få de små kære pus til at holde afstand til hinanden? De har jo svært ved at forstå det.

Sådan skal daginstitutioner undgå coronasmitte:

Læs her, hvilke børn der må komme i daginstitution, og hvilke forholdsregler daginstitutionerne skal tage den kommende tid:

  • Børn må komme i dagtilbud, når de ikke har symptomer på sygdom.
  • Hvad angår Covid-19, betragtes man som rask, når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt. Herefter må man komme i daginstitution igen.
  • Selv om et barn bor i husstand med en person med Covid-19, må barnet gerne komme i børnehave eller vuggestue.
  • Bor et barn sammen med en person, der er i særlig risiko, kan barnet som udgangspunkt godt komme i daginstitution.
  • Det skal vurderes i det enkelte tilfælde, om et barn, der selv er i særlig risiko for eksempel på grund af kronisk sygdom, kan møde op i sin daginstitution.

Om håndhygiejne:

  • Ansatte, børn og ledsagende voksne skal vaske hænder med vand og flydende sæbe, når de ankommer til institutionen.
  • Børn og ansatte skal vaske hænder i faste intervaller - mindst hveranden time. Samt efter toiletbesøg, før og efter spisning og efter næsepudsning.
  • Ansatte skal vaske hænder eller bruge håndsprit, hvis de går fra én stue til en anden. De skal både vaske hænder og bruge håndsprit ved bleskift og hjælp til næsepudsning.

Om kontakt:

  • Forældre må ikke samles ved indgangen til institutionen. For at undgå det kan børnene afleveres i intervaller.
  • Det samme gælder frokost og andre pauser, som skal planlægges, så mange børn ikke samles på én gang.
  • Større forsamlinger - for eksempel morgensang - skal undgås.
  • Børn skal ikke lege med børn fra andre stuer end deres egen.
  • Det anbefales, at børnene inden for de enkelte stuer deles op i mindre grupper, når de skal lege og lave aktiviteter.
  • Aktiviteter skal så vidt muligt foregå udendørs.
  • Sidder børnene ved borde, skal de placeres, så der er to meter mellem hver.
  • Der anbefales et frit gulvareal på seks kvadratmeter per barn i vuggestuerne og fire kvadratmeter per barn i børnehaver. Det er en fordobling af de normale anbefalinger til pladsen i daginstitutioner.

Om spisning:

  • Al mad skal portionsanrettes.
  • Alle skal være særligt opmærksomme på hygiejne ved tilberedning og anretning af mad.
  • Maden må ikke deles.

​​​Om rengøring:

  • Toiletter skal rengøres mindst to gange dagligt.
  • Alle overflader og kontaktpunkter skal vaskes med sæbevand og herefter afsprittes mindst to gange dagligt.
  • Legetøj skal vaskes mindst to gange dagligt.
  • Der må ikke medbringes legetøj hjemmefra.
  • Tablets skal gerne aftørres flere gange dagligt og mellem brug.
     

Om transport:

  • Offentlig transport skal undgås ved udflugter.
  • Ved transport fra institutionen med bus skal børnene placeres med en afstand på to meter fra hinanden.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Mange spørgsmål og manglende retningslinjer

Heldigvis har Holberghaven store legepladser og en skov tæt på, men Lone Foster er alligevel nervøs for, hvordan genåbningen skal ske.

- Hvor store må grupperne være, som vi har børnene i? Skal de komme på bestemte tidspunkter? Skal de deles op i løbet af dagen?

Artiklen fortsætter efter billedet.

Lige nu er daginstitutionen Holberghaven helt tom. Men efter påske, den 14. april, kan børnene vende tilbage.
Lige nu er daginstitutionen Holberghaven helt tom. Men efter påske, den 14. april, kan børnene vende tilbage. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Lige så mange bekymringer har Signe Nørgaard dog ikke. Hun er mor til to børn der går i Holberghaven.

quote Det bliver jo nok ikke den institution, vi kendte fra før

Signe Nørgaard, forælder til to børn i Holberghaven

- Det bliver jo nok ikke den institution, vi kendte fra før, der starter med at køre for fuld skrue i første omgang i hvert fald. Men bare det at få dem sendt af sted nogle timer, så der kan blive noget effektiv arbejdstid, siger Signe Nørgaard.

Stiller større krav til, at vi tænker os om

Signe Nørgaard er til dagligt læge og erkender den øget smitterisiko, men pointerer også at vi alle har et ansvar.

- Vi udvider jo vores kæder markant, når vi begynder at færdes i tættere kontakt - og børnene begynder at være i tættere kontakt. Så det stiller jo meget større krav til, at vi tænker os endnu mere om, siger Signe Nørgaard.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Signe Nørgaard har to børn i Holberghaven, og hun ser frem til, at de kan komme i børnehave igen.
Signe Nørgaard har to børn i Holberghaven, og hun ser frem til, at de kan komme i børnehave igen. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Tænke sig om, har man også gjort i Sorø Kommune i dag. De arbejder på en plan, der skal sikre at institutioner og skolerne kan åbne forsvarligt.

quote Vi vil sørge for, at der er de nødvendige værnemidler til rådighed

Henrik Madsen, Børne- og Familiechef i Sorø Kommune

- Vi skal jo sikre, at det er de rette medarbejdere, vi får på arbejde. Vi skal sikre os, at vi opfylder alle Sundhedsstyrelsens krav om at holde god afstand, når vi underviser. Vi kan nok ikke være 25 elever i klassen eller 20 børn i en børnehavestue, siger Henrik Madsen, der er Børne- og Familiechef i Sorø Kommune.

Ekstra rengøring og brug af værnemidler

Derfor er den foreløbige plan, at man skal være udenfor mest muligt, der skal gøres ekstra rent og måske bruges værnemidler.

20190608-141021-a-1920x1079we.jpg
Læs også
Skoleelever skal sidde to meter fra hinanden - her er de nye retningslinjer til genåbningen
20190608-141021-a-1920x1079we.jpg
Læs også
Skoleelever skal sidde to meter fra hinanden - her er de nye retningslinjer til genåbningen

- Vi vil selvfølgelig også tænke os godt om. Vi vil sørge for, at der er de nødvendige værnemidler til rådighed. Det kan måske virke lidt ubehageligt ikke at have den tætte kontakt til børnene, men det er vigtigt at sådan noget er i orden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ifølge Henrik Madsen, der er Børne- og Familiechef i Sorø Kommune, er planen masser af rengøring og brug af værnemidler.
Ifølge Henrik Madsen, der er Børne- og Familiechef i Sorø Kommune, er planen masser af rengøring og brug af værnemidler. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

I børnehaven glæder Lone Foster sig til at se alle børnene igen - og heldigvis er hun langt fra den eneste. 

- Jeg har en stor fisk – en sugemaller, der hedder Finn. Han savner altså også børnene. Han synes, der er lidt stille, siger Lone Foster.


Nyhedsoverblik