Læger overså Henriettes lungekræft - diagnosefejl koster 60 danskere livet hvert år

Diagnosefejl er et stort og overset problem for patientsikkerheden i Danmark.

Hvert år får over 700 patienter anerkendt, at deres diagnose er overset, forsinket eller forkert, og fejlene koster hvert år over 60 personer livet.

Det viser rapporten Veje til bedre diagnoser fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Kræft er en af de sygdomme, hvor diagnosen oftest overses eller forsinkes.

- Det er altid en krise at få en kræftdiagnose, og krisen bliver meget større, hvis man får diagnosen så sent, at behandlingsmulighederne er væsentlig forringet hos patienten. Vi arbejder på alle måder på, at den tidlige diagnostitik i Danmark bliver forbedret, og at vi kan gøre noget ved det her kæmpestore problem. Det her er ikke den første rapport, der viser, at vi har en udfordring.

Det siger Pernille Slebsager, der er afdelingschef i Patient- og Pårørendestøtte hos Kræftens Bekæmpelse.

Kvinde fik dianose to år for sent

76-årige Henriette Brogaard fra Vemmelev ved Slagelse er et eksempel. I 2016 overså lægerne på Slagelse Sygehus, at hun havde lungekræft. Hun fik både taget røntgenbilleder af lungerne, og hun blev CT-scannet. Men en tumor i venstre lunge blev overset. Først næsten to år efter fik hun konstateret lungekræft.

- Det var ikke godt nok. Den smule tid, de skulle bruge på det i 2016 er ingenting i forhold til det, de har måttet bruge på det efterfølgende. Det er forkert. Det kan ikke hjælpe noget, at man har så travlt, at man ikke har tid til at gøre det rigtigt fra starten, det får man altså bare mere travlt af i sidste ende, siger Henriette Brogaard.

Patienterstatningen har i juni 2019 anerkendt Henriette Brogaards skade. I afgørelsen skriver de, at hendes prognose for at overleve er faldet fra 48 procent til fem procent, og at hendes diagnose blev stillet et år og ti måneder for sent.

VIDEO: 76-årige Henriette Brogaard fra Vemmelev ved Slagelse fik stillet sin kræftdiagnose næsten to år for sent.

TV2 ØST er desuden i kontakt med endnu en patient, hvor en lungekræft blev overset af lægerne. I hendes tilfælde skete det på Ringsted Sygehus. Kvinden ønsker at være anonym, fordi hun er alvorligt syg.

Også her har Patienterstatningen anerkendt skaden i september 2019. Kvindens kræft blev diagnosticeret med mere end to års forsinkelse. Det betyder, at hendes overlevelsesprognose er faldet fra 68 til to-tre procent.

Uspecifikke symptomer

Risikoen for at få en forsinket diagnose er størst, hvis man ikke har de klassiske symptomer på kræft som eksempelvis en knude, vægttab eller blod i urinen, siger Pernille Slebsager. 

- Rigtig mange af de henvendelser, vi får, handler om et forløb, der er blevet alt for langt, fordi symptomerne har været uspecifikke i starten og kan forveksles med mange andre symptomer, der ikke er alvorlige. Sådan er det med nogen kræftsygdomme. Derfor er det vigtigt, at man er meget opmærksom både ude hos de praktiserende læger og i sygehusvæsenet, når der kommer en patient, der ikke plejer at komme, siger Pernille Slebsager fra Kræftens Bekæmpelse.

Artiklen fortsætter under billedet. 

I Veje til bedre diagnoser har man gennemgået Patienterstatningens 90.000 afgjorte sager i perioden 2009-2018. Gennemgangen viser, at 13.000 af dem er er klassificeret som diagnosticeringsfejl.

Tallene viser, at Patienterstatningen fra 2009 til 2018 har anerkendt 7.629 sager, hvor patienten er blevet fejldiagnosticeret. Tallene er efter alt at dømme større, for det er ikke alle patienter og pårørende, der anmelder skader, enten fordi de ikke har overskud til det eller opgiver på forhånd. Derudover er det langt fra alle, der klager, der får medhold.

Går galt fra starten

Godt en femtedel af alle sager om diagnosticeringsfejl handler om kræft, og rapporten viser, at det typisk er i starten af et behandlingsforløb, det går galt. 

- Det, vi ofte ser, er, at det går skævt fra starten. Man går til lægen med nogle symptomer, der ikke bliver fulgt op på, eller at man kommer ind i et forkert behandlingsforløb fra starten. Det ser vi relativt hyppigt i den her rapport, siger Inge Kristensen, der er direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Artiklen fortsætter under billedet. 

En anden forklaring på, at fejlene sker, kan være mangel på kommunikation, og at man glemmer at lytte:

- Det kan være, at man ikke får lyttet godt nok til det, der bliver sagt af patienten selv eller de pårørende. Men det kan også være kolleger, andre læger eller sygeplejersker eller personer, der arbejder i et laboratorium, der i virkeligheden rejser et flag, og det får man ikke reagereret godt nok på, siger Inge Kristensen og uddyber:

- Jeg tror, at vi skal have meget fokus på kommunikationen i sundhedsvæsenet. Det er fantastisk, at lægerne er så dygtige til deres specialer, om det nu er diabetes eller kirurgi, de er eksperter i, men kommunikation lærer vi måske ikke nok i den her sammenhæng, og den er meget vigtig, siger hun.

Har været ryger i 60 år

Følelsen af ikke at blive lyttet til kan Henriette Brogaard nikke genkendende til. Både hun og hendes pårørende spurgte ind til behandlingen. De oplyste, at Henriette Brogaard har været ryger i 60 år, og de spurgte, om specialisterne ville kigge på billederne en ekstra gang og tage dem op på en konference.  

- De danske læger, vi er rendt ind i, har været slemme. Dem skal man ikke sige noget til. Man skal ikke vide noget, man skal ikke forstå noget bedre end dem, det er sådan rigtig hovsk-snovski og ”vi ved bedre”. Du skal ikke blande dig. Nej, men det er sgu mig, der er patienten, siger Henriette Brogaard.

Hos Kræftens Bekæmpelse vil man bruge rapporten til at sætte fokus på at få forbedret regionernes såkaldte diagnostiske enheder. De er et tilbud til de patienter, der ikke hører naturligt hjemme i en af kræftpakkerne, fordi deres symptomer ikke er specifikke for en bestemt kræftsygdom. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse fungerer de ikke optimalt:

- Vi kan bruge den her rapport til at tage emnet op en gang til, og det kan ikke gå hurtigt nok. Vi synes, at det er vigtigt, at patienterne får en ensartet behandling. De diagnostiske enheder arbejder for forskelligt i dag. De er forskelligt organiseret, og det er forskelligt, hvad de tilbyder, siger Pernille Slebsager.

Henviser færre

Der er 21 diagnostiske udredningsenheder i Danmark, blandt andet på sygehusene i Roskilde, Næstved, Slagelse og Nykøbing Falster. De blev indført i 2002 og bruges, når der er mistanke om alvorlig sygdom, herunder kræft. 

Der er stor forskel på, hvor ofte sådanne forløb bliver brugt i regionerne. Kun cirka 0,5 patienter per 1.000 indbyggere i Region Sjælland blev henvist til et forløb i 2016, hvor det i Region Midtjylland var cirka 2,6 patienter per 1.000 indbygger - altså over fem gange så mange, viser rapporten Kræftudredning uden for kræftpakkerne, der er udgivet af Vive Sundhed i 2018. 

VIDEO: Sygehusledelsen på Slagelse Sygehus beklager de fejl, der er sket i sagen om Henriette Brogaards forsinkede kræftdiagnose.

Vigtigt at klage

I gennemsnit får omkring 42.000 danskere hvert år konstateret kræft. Omkring halvdelen af dem har specifikke symptomer, der giver mulighed for en direkte henvisning til at begynde i et kræftpakkeforløb.

Den anden halvdel af patienterne har uspecifikke eller ukarakteristiske symptomer, der ikke i første omgang fører til en henvisning til en kræftpakke, men til andre undersøgelser inden de kommer i en kræftpakke. Knap 88 procent af patienter med kræft kommer i dag i kræftpakker. 

- Hvis man er en patient, der fra starten passer ind i en af de kræftpakker, der tilbydes, så går det som regel rigtig fint og efter planen. Der, hvor det typisk går skævt, er, hvis man ikke fra starten rammer en kræftpakke, og hvis man har uspecifikke symtomer, så kan det gå galt, fortæller Pernille Slebsager.

Hos Kræftens Bekæmpelse er de derfor ikke i tvivl. Det er vigtigt at tage hånd om sin egen behandling, og sker der fejl, er det vigtigt at klage. 

- Systemet vurderer, om det, man er blevet mødt med, er en tilstrækkelig høj standard, så det er vigtigt at bruge klagesystemet til at få afklaret, om det man selv har oplevet som utilfredsstillende, også er en for lav faglig standard. Alle patienter i Danmark skal jo kunne forvente at møde en høj faglighed, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Det er sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) enig i. I den seneste kræftplan er der sat penge af til en patientansvarlig læge, og det skal netop forebygge fejl. 

- Enhver fejl er en fejl for meget, og vi skal sikre, at den ordning faktisk kommer til at fungere. Det skal jo være sådan, at den læge, der har ansvaret for patienten, ikke giver op og ikke er tilfreds, før vi har den rette diagnose. Det holder simpelthen ikke, at så vigtig en diagnose som kræft får man ikke lige tjekket op på, siger han og uddyber: 

- Vi skal ikke have et sundhedsvæsen, hvor det er op til den enkelte patients ressourcer at kunne navigere rundt. Det er altså sundhedsvæsenets opgave at se hver enkelt patient og tage den enkelte patient i hånden, siger Magnus Heunicke. 

Ledelsen på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse beklager forløbet over for Henriette Brogaard, og hendes sag har ført til ændringer i procedurerne på røntgen- og lungemedicinsk afdeling.