Rapport: Der mangler 18 milliarder kroner til jernbanen

Banedanmark har brug for ekstra penge til at vedligeholde jernbanenettet, viser udkast til rapport.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jernbanenettet er så nedslidt, at der skal tilføres yderligere 18 milliarder kroner til vedligehold og reinvestering de kommende ti år. Ellers kommer der endnu flere forsinkelser og regulære nedbrud af togdriften.

Det viser et udkast til en rapport, som Banedanmark har sendt til transportministeren ifølge Jyllands-Posten.

De 3,1 milliarder kroner årligt, Banedanmark de kommende år vil modtage årligt til reinvestering og vedligehold, er ifølge rapporten ikke nok.

Der er behov for 4,9 milliarder kroner årligt for at sikre en optimalt vedligeholdt bane, skriver Jyllands-Posten. Over ti år er det 18 milliarder kroner ekstra.

20100608-161111-6-1920x1280we.jpg
Læs også
Pendlermareridt:
Otte måneders sporarbejde mellem Ringsted og Næstved
20100608-161111-6-1920x1280we.jpg
Læs også
Pendlermareridt:
Otte måneders sporarbejde mellem Ringsted og Næstved

Ekstra Bladet har ligeledes set et udkast til en rapport fra Banedanmark.

Ifølge Ekstra Bladet lyder det i rapporten, at Banedanmark inden for de næste ti år har så store økonomiske problemer, at det ikke er muligt at vedligeholde banenettet på en tilfredsstillende måde.

I rapporten står der ifølge Jyllands-Posten, at det er 'vigtigt at reinvestere i banen og udskifte anlægselementerne, inden de bryder sammen med store trafikale konsekvenser til følge'.

Det fremgår også, at udgifterne til vedligehold og reinvestering vil blive større og større, jo længere tid der går, før pengene er fundet.

Ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) er rapporten ved at blive kvalitetssikret. Han vil derfor ikke kommentere de konkrete milliardbeløb. Men han siger til Jyllands-Posten, at 'det er velkendt, at der har været investeret for lidt i jernbanen'.

Østbanen
Læs også
Tog sænker farten på nedslidt Østbane - pendlere får over to døgns længere rejsetid
Østbanen
Læs også
Tog sænker farten på nedslidt Østbane - pendlere får over to døgns længere rejsetid

SF har tænkt sig at kalde transportministeren i samråd. Her skal han redegøre for, hvad der er sket, og hvordan der kan komme styr på det.

- Jeg synes, at det ser rigtig alvorligt ud, hvis det her udkast holder stik. Og det er helt nye tal for mig, siger transportordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) til Ritzau.

- Jeg synes, at det er enormt chokerende at se, at der er et efterslæb, der er så voldsomt hos Banedanmark.

Banedanmark ønsker ikke at kommentere udkastet til rapporten.


Nyhedsoverblik