Vil vælte sygemeldt forkvinde

Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjællands bestyrelse vil vælte forkvinden på baggrund af en arbejdsmiljørapport, der melder om et giftigt samarbejdsklima.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er nærmest opstået skyttegravskrig mellem forkvinden hos Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, Anne Marie Holst Sommer, og resten af bestyrelsen. 

quote Jeg er blevet råbt ad mange gange og kaldt grimme navne

Anne Marie Holst Sommer, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland

Den udkæmpes på sociale medier for øjnene af fagforeningens medlemmer.

- Selvom solen i dag skinner, kan det godt føles lidt gråt her i Kreds Sjælland, for vi står i en rigtig trist og svær situation!, står der indledningsvis i et facebookopslag, som Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland har slået op søndag.

I opslaget står der videre, at DSR før jul igangsatte en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt kredsens politikere og medarbejdere. 

Læs også
Kredsforkvinde går efter toppost
Læs også
Kredsforkvinde går efter toppost

Det skete på baggrund af flere sygemeldinger blandt kredsens politikere, samt et fælles brev fra kredsens medarbejdere som følge af arbejdsmiljømæssige problemer i kredsen, står der.

- Af rapporten fremgik det, at alle parter er enige om, at samarbejdet desværre ikke kan fortsætte, hvorfor kredsbestyrelsen i Kreds Sjælland den 22. marts på et ekstraordinært bestyrelsesmøde, gav et enstemmigt mistillidsvotum til kredsforkvinden og opfordrede hende til omgående at træde tilbage som kredsforkvinde for Kreds Sjælland. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det skete imidlertid ikke, og det er baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling, står der i opslaget.

Som det fremgår, har DSR Kreds Sjælland indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 7. maj med det formål at få medlemmernes opbakning til at vælte Anne Marie Holst Sommer med et mistillidsvotum. 

Opfordringen sker med afsæt i rapportens konklusioner, lyder det. Rapporten er dog ikke offentliggjort – heller ikke for medlemmer.

Føler sig mobbet ud

Der er altså antydninger i Facebookopslaget af, at Anne Marie Holst Sommer er et problem for arbejdsmiljøet i Kreds Sjælland.

Men spørger man forkvinden selv, mener hun, det forholder sig helt omvendt. 

Hun er sygemeldt, og har været det siden den 7. november, fordi hun er blevet udsat for grov mobning og krænkelser af den politiske ledelse, forklarer hun.

quote Jeg har ikke noget at skjule

Anne Marie Holst Sommer, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland

- Jeg er blevet råbt ad mange gange og kaldt grimme navne. Jeg har fået at vide, at jeg var afstumpet, at man skammede sig over mig, at jeg var pinlig, uambitiøs og langt ude, siger hun til TV2 ØST.

Den politiske ledelse består i dag af kredsnæstforkvinde Anja Hoyer Didriksen, konstitueret 1. kredsnæstforkvinde Ulla Birk Johansen, konstitueret kredsforkvinde Michelle Gulbæk Servé (næstforkvinde inden Anne Marie Holst Sommers sygemelding) og kredsnæstformand Andreas Henrik Christensen. 

Sidstnævnte er dog trådt til fornyeligt og ikke en del af spliden, forklarer Anne Marie Holst Sommer.

Ifølge Anne Marie Holst Sommer har de tre næstforkvinder spredt rygter om og bagtalt hende. Hun har flere gange taget kontakt til toppen af DSR, heriblandt daværende formand Grethe Christensen. 

Det førte sidste sommer til en arbejdsmiljøundersøgelse af den politiske ledelse, som resulterede i et konfliktmæglingsmøde, hvor næstforkvinderne skulle have indrømmet at stå bag rygtedannelse.

Læs også
Nyuddannede sygeplejersker dropper offentlige sygehuse
Læs også
Nyuddannede sygeplejersker dropper offentlige sygehuse

- Det var den 27. september 2023, og jeg gik direkte til min kredschef og spurgte, om der var noget problem hos medarbejderne. Han sagde nej, og at alt var okay, fortæller Anne Marie Holst Sommer.

Alligevel modtog hun to timer efter sin sygemelding en mail fra Michelle Gulbæk Servé med et brev fra medarbejderne, der udtrykte mistillid til Anne Marie Holst Sommer, og at hun ikke skulle vende tilbage til sit arbejde.

Kredschef Mads Hyldgaard har ikke ønsket at udtale sig til TV2 ØST, men henviser i stedet til den nu konstituerede forkvinde Michelle Gulbæk Servé. 

Det samme gælder tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd Grethe Christensen.

Kender ikke til mobning

Den konstituerede kredsforkvinde Michelle Gulbæk Servé kan ikke genkende Anne Marie Holst Sommers udlægning af sagen. 

Hun har ikke kendskab til, at den politiske ledelse, som hun selv er en del af, skulle have mobbet, krænket og spredt rygter om Anne Marie Holst Sommer.

- Nej, det har jeg ikke oplevet, siger hun.

Ifølge Anne Marie Holst Sommer har næstforkvinder i foreningen spredt rygter og bagtalt hende.
Ifølge Anne Marie Holst Sommer har næstforkvinder i foreningen spredt rygter og bagtalt hende. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Michelle Gulbæk Servé ønsker ikke at komme med konkrete eksempler på, hvad Anne Marie Holst Sommer skal have gjort, som har bidraget til et dårligt arbejdsmiljø.

- Jeg synes faktisk, det er rigtig svært at udtale sig om den her sag, fordi rapporten er udarbejdet i fortrolighed med de involverede, og fordi oplysningerne er personfølsomme. Det er også af respekt for Anne Marie, lyder det.

Læs også
Dårligt arbejdsmiljø gav angst og behov for nervemedicin
Læs også
Dårligt arbejdsmiljø gav angst og behov for nervemedicin

Hun bekræfter, at medarbejderne i DSR Kreds Sjælland har afleveret et brev, hvor de retter kritik af Anne Marie Holst Sommer. 

Det var også på baggrund af dette, at der blev sat endnu en arbejdsmiljøundersøgelse i gang – denne gang blandt medarbejderne og ikke bare den politiske ledelse.

Det er denne undersøgelse, som fik en enstemmig bestyrelse i DSR Sjælland til at ville afskedige Anne Marie Holst Sommer. 

Det har hun nægtet, og hun er desuden uenig i, at rapporten skulle konkludere noget, som skulle pege på hendes afsked.

Læs også
Krænkelser og mobning fylder i folkekirken
Læs også
Krænkelser og mobning fylder i folkekirken

- Det fremgår, at problemet er i den politiske ledelse, hvor jeg bliver krænket og udsat for grov mobning.

- Og så står der, at medarbejderne har set mig som en, der gjorde sig umage og var engageret og lyttende, siger hun.

Michelle Gulbæk Servé kan ikke udtale sig om, hvad der står i arbejdsmiljørapporten, som er grundlag for mistillidsvotummet, da den er fortrolig, fortæller hun.

Kamp om sandheden

Fordi Anne Marie Holst Sommer har nægtet at trække sig frivilligt, har den politiske ledelse og bestyrelsen i DSR Kreds Sjælland indkaldt til den ekstraordinære generalforsamling, hvor de vil have medlemmernes opbakning til bestyrelsens mistillidsvotum til forkvinden. 

Men heller ikke her vil arbejdsmiljørapporten blive lagt frem.

- Alle vil jo have mulighed for at give deres besyv til generalforsamlingen, og der vil være rig mulighed for at drøfte og stille spørgsmål til os alle sammen. 

- Det er vigtigt, at fortroligheden for dem, der har deltaget i undersøgelsen, respekteres, siger Michelle Gulbæk Servé.

Læs også
Borgmester måtte trække sig - nu har han fået nyt job
Læs også
Borgmester måtte trække sig - nu har han fået nyt job

Anne Marie Holst Sommer vil også møde op til den ekstraordinære generalforsamling, som afholdes 7. maj. 

Hun understreger, at hun ikke ville have noget imod at arbejdsmiljørapporten blev offentliggjort.

- Jeg ved, at min sti er ren. Jeg har ikke noget at skjule. Og det er meget tydeligt, når man læser den rapport, at der er foregået grov mobning og krænkelser af mig som forkvinde, siger hun og tilføjer, at hun også føler sig svigtet af ledelsen hos hovedorganisationen i DSR.

TV2 ØST har også rakt ud til nuværende forkvinde i DSR’s hovedorganisation, Dorthe Boe Danbjørg, der, via DSR’s presseafdeling, nægter at kommentere sagen og i stedet henviser DSR Kreds Sjællands politiske ledelse.


Nyhedsoverblik