Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Venstre vil flytte EU-midler fra regional støtte til klima- og kystsikring. Det vil især gavne Danmark.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

EU skal være med til at klima- og kystsikre i Danmark.

Det mener Venstre, som forud for EU-parlamentsvalget lancerer et forslag om at indføre en klimasikringslov i EU. Samtidig vil Venstre bruge EU-midler på at sikre danske og europæiske hjem mod klimaforandringerne.

- Vi står med et akut behov for at beskytte danske hjem mod et stigende antal oversvømmelser, voldsommere vejrfænomener og ekstreme regnskyl.

Læs også
Druknede i stormflod - nu garderer de sig mod næste katastrofe
Læs også
Druknede i stormflod - nu garderer de sig mod næste katastrofe


- Regeringens udspil til klimatilpasning er et vigtigt skridt. Men EU skal også træde i karakter. For klima- og kystsikring er et problem for rigtig mange europæere, siger Morten Løkkegaard.

Han fremhæver, at EU's eget miljø- og klimaagentur, EEA, også peger på behovet for tættere samarbejde mellem medlemslande om klimasikring.

Penge skal øremærkes til klimasikring

Står det til Venstre, skal en større del af budgettet til EU's LIFE-program og strukturfondsmidler øremærkes til klimasikring.

LIFE-programmet går til miljø- og klimaindsatser. En del af strukturfondsmidlerne går også til grøn omstilling. I Danmark går resten ifølge Erhvervsstyrelsen til innovation, iværksætteri, uddannelse og social inklusion.

Læs også
Billede fra Roneklint kåret som årets bedste
Læs også
Billede fra Roneklint kåret som årets bedste

Nogle af midlerne går til klimaomstilling. Risikerer man ikke at tage fra de midler, der skulle bruges til at bekæmpe problemet?

- For os er det ikke et enten eller, men et både og. Der er tocifrede milliardbeløb i fondene hvert eneste år. Så der er penge. Prioriteringen er en politisk diskussion, og den tager vi hul på her.

- Med en dansk kystlinje på over 5000 kilometer, så er der en klar interesse i, at vi også får del i det fælles europæiske budget, siger Morten Løkkegaard.

En stor del af pengene går til regional udvikling i syd- og østeuropæiske lande.

- Danmark har ikke stået først for, når der er blevet uddelt midler, men nu er vi en nation, der har brug for pengene. Så det vil være en god idé at få dirigeret nogle af dem denne vej, siger Morten Løkkegaard.

Læs også
150 millioner kroner skal sikre kystbyer
Læs også
150 millioner kroner skal sikre kystbyer

Vil have ny strategi

For at sikre, at der sker en klimasikringsindsats i hele EU, foreslår Venstre desuden, at der laves en særlig EU lov på området.

- Ligesom med klimaindsatsen er det nødvendigt, at der bliver sat nogle bindende målsætninger. For det er store beløb, vi taler om, siger Morten Løkkegaard.

Klimasikringsloven skal ifølge V-spidskandidaten indeholde en fælles strategi for klimatilpasning. Strategien skal have særligt fokus på kystsikring og tættere samarbejde om klimasikring på tværs af medlemslande.

- Vi har brug for en samlet plan over, hvordan medlemslande kan samarbejde om at afværge oversvømmelser fra stigende have og kaos i byer under ekstreme regnskyl.

Læs også
Ødelagt havn råber på hjælp efter stormflod
Læs også
Ødelagt havn råber på hjælp efter stormflod

- Vi skal koordinere fælles kyststrækninger og adressere fælles udfordringer med at beskytte kritisk infrastruktur som havne mod klimaforandringerne, siger Morten Løkkegaard.

Puljen til strukturfondsmidler udgør i budgetperioden fra 2021-2027 392 milliarder euro. Det svarer til mere end 2900 milliarder.

LIFE-programmet har i samme periode et budget på over fem milliarder euro. Det svarer til 37 milliarder kroner.


Nyhedsoverblik