Vi vil så gerne - men hvordan kommer vi i gang med at få lidt mere motion og et sjovere og bedre liv? Det kan du finde svaret på i serien, hvor Sille Roulund opfordrer seerne til at komme 'op af sofaen'

 

Vi kender det næsten alle sammen. Andefedtet og julehyggen har sat på sidebenene og gjort det endnu sværere at tage sig sammen til at komme op af sofaen og i gang med at motionere.

Men så skal det være!

Vi møder tre personer med en kondition, der ikke er noget at skrive hjem om. Deres alder og interesser er vidt forskellige, men fælles for dem er, at de ikke har dyrket motion i årevis. Nu har de sagt ja til at prøve kræfter med forskellige sportsgrene.

Vi sender de tre prøvekaniner ud sammen med en idrætskonsulent fra Gerlev Idrætshøjskole og afprøver sportsgrene i hele regionen. De skal spille basket, danse, bryde, svømme og forsøge sig med en lang række andre idrætsgrene. Målet er at finde frem til lige netop den sport, der passer til dem, og som de har lyst til at fortsætte med at dyrke.

Undervejs får vi at vide, hvad de forskellige sportsgrene kræver, hvor mange der dyrker dem, og hvor man kan komme til at dyrke dem.

Måske får du lyst til at komme i gang og inspiration til at finde netop din sportsgren.

Bowling

Yoga

Gymnastik

Karate

Boksning

Volley ball

aerobic

Dans

Svømning

Brydning

Badminton

Basketball


TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.