Missionen - en programserie på TV2 Øst, der har  taget fat på samfundsrelevante problemstillinger og belyst dem i dybden.

På 25 minutter har redaktionens fem medarbejdere taget seerne i hånden og gravet sig ned i alvorlige detaljer forårsaget af velkendte - og ukendte - samfundsudfordringer.

 


 

Der er - trods voldsom kritik af kommunen - intet sket i sagen om den 16-årige Pernille Brogaard, der for knap et år siden stak af hjemmefra, og truede med selvmord.Hun bor stadig samme sted

For knap et år siden blev den dengang 16-årige Pernille Brogaard efterlyst i landets medier. Hun var stukket af uden af have efterladt sig andet end en sms hvor hun truede med selvmord.

I programmet MISSIONEN kritiserede eksperter efterfølgende Næstved Kommune for, at de på trods af en række advarsler ikke havde fjernet Pernille Brogaard fra sit hjem for adskillige år siden.

Vi ser på sagen igen

 


Hvert år kommer mere end 4.000 håndværkere til skade i arbejdsulykker. Og på trods af en massiv indsats, så er sikkerheden stadig helt i bund på byggepladserne.

De fleste håndværkere ved det godt, men alligevel: Man skal ikke lede længe for at finde fejl på byggepladserne, som arbejdstilsynet vil give et påbud.

På trods af nedgangen i byggeriet, så er det stadig ligeså farligt at arbejde i byggebranchen. Antallet af ulykker pr. medarbejder har ligget stabilt i mange år.

Missionen på Tv2 Øst har besøgt tre tilfældige byggepladser sammen med 3F og her fundet op til flere overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

 


 

Især den stigende internethandel private imellem har gjort livet som hæler meget nemt, og derfor er indbrudskurven voldsomt stigende, vurderer politiet.

Folk tænker sig ikke godt nok om, når man ser et godt tilbud fra en privat sælger over internettet. Eller også er forklaringen, at vi er blevet ligeglade med at købe hælervarer. Og derfor er indbrudskurven i regionen steget med hele 59 procent på to år.

- Havde vi ikke folk, der var villige til at købe stjålne varer, så havde vi heller ikke så mange indbrud, det hænger helt nøje sammen, siger vicepolitikommissær John Jacobsen, der er leder af indbrudsgruppen hos Midt- og Vestsjællands politi.

Sidste år fik 9000 hjem i Region Sjælland uønsket besøg, værst ser det ud i Lollands kommune, hvor der var mere end 10 indbrud per 1000 indbyggere.

TV2 Østs Missionen har talt med en anonym hæler, vi kalder Jan. Han tjener mellem 30.000 og 100.000 kroner på især designervarer.

- Det er alle mennesker, der køber, jeg har solgt til alle fra politbetjente til sagfører. Du kan sælge alt, det er bare et spørgsmål om prisen, folk vil gerne have fine ting billigt, siger han.

Internettets mange netauktioner og sider som Qxl, Gul og gratis og Den Blå Avis har gjort det nemmere at være hæler.
Mange gange kører du med den samme annonce, og hvis du så har solgt varen, så skaffer du bare en ny. Eller hvis du leverer en vare hos folk, så har du deres adresse og ved, hvor du kan hente det næste gang. Den samme vare kan tit blive stjålet og solgt en 5-6 gange. Det sker tit, forklarer ”Jan”.

Og det er hjemme i Familien Danmarks stuer, at de mange stjålne varer findes. Hælerne sætter nemlig prisen på 50-70 % af værdien, for ikke at vække mistanke.

- Folk skal tænke sig om, når de handler på nettet og få originale kvitteringer på varer og se ID på folk, man handler med. Og så skal man afhente varen privat hos folk, og hvis ikke sælger er interesseret i det, så skal man holde sig langt væk fra at købe noget. Hvis man bare går med til at lave en handel på en p-plads uden at tjekke noget som helst, så bliver man dømt som hæler, advarer John Jacobsen.

 

Se i Missionen, når vi tester folks holdninger til hæleri og se flere gode råd til, hvordan du selv undgår at blive en af dem.

 



TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.