Missionen tager fat på samfundsrelevante problemstillinger og belyser dem i dybden.
På 25 minutter vil redaktionens fem medarbejdere tage seerne i hånden og grave sig ned i alvorlige detaljer forårsaget af velkendte - og ukendte - samfundsudfordringer.
"Kim" er indsat i Jyderup Statsfængsel. Han er i starten af 20´erne. Hans stemme er rolig. Han er velovervejet og velargumenterende og ikke i tvivl om, at årsagen til at han sidder fængslet blandt andet skyldes en rodet ungdom, hvor pjæk fra skolen snarere var reglen end undtagelse.
- Til sidst var det sådan, at min mor kørte mig i skole. Så vinkede jeg til hende og når hun var kørt, pjækkede jeg, fortæller "Kim" til Vibeke Pors Fredslund, der er vært på Missionen på TV2 ØST.
TV2 ØST har bedt om aktindsigt i pjækkeriet på 12 skoler - een fra hver kommune i Region Sjælland. Otte skoler har svaret og resultatet viser, at hver tredje elev har pjækket i år. Tallene bekymrer eksperterne:
- 14 dages pjæk er faktisk meget alvorligt, for der er en sammenhæng mellem pjæk og "et liv på overførselsindkomst, fortæller professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Det er især i matematik og naturfag, at pjækkeriet er problematisk, forklarer Niels Egelund.
- Undervisningen er baseret på, at man bygger ovenpå det man lærte sidste gang og var man ikke tilstede i de timer, er vigtig læring gået tabt, siger Niels Egelund til TV2 ØST.
Også Kriminalforsorgen kan genkende en sammenhæng mellem pjæk og ligefrem riskoen for fængsel, det kan du se mere om i Missionen i aften på Kanal ØST klokken 20.
I Missionen torsdag aften kan du komme med ud til de skoler, der har mest pjæk, men du kan også komme med til en skole, der er godt på vej til at komme pjækkeriet til livs. Og så går Missionen i fængsel for at se, hvor alvorlige konsekvenser pjækkeriet og skolernes manglende indgriben overfor pjækkerne kan have.
Se Missionen på Kanal ØST – torsdag aften klokken 20.25.
| Skal uddannede prostituerede hjælpe handicappede med at få sex? |
|
Tusindvis af danskere er helt afskåret fra sex fordi de er handicappede. Skal de have hjælp? Hvad mener du? Skriv din mening her |
De fleste mennesker betragter det formentlig, som en selvfølge på linje med retten til et måltid mad, men tusindvis af danskere er så markant forhindret i at få sex, at de ikke engang kan gøre noget ved det selv - og for eksempel onanere sig til en orgasme.
Det er fysisk handicappede, spastikere og andre handicapgrupper, der er ramt på livskvaliteten og mærker frustrationerne med manglende sex. Frustrationer der kan gå ud over deres handicaphjælpere.
TV2 ØST har talt med en handicaphjælper, der sagde sit job op, da en af hendes patienter i forbindelse med et bad, bad hende lade bruseren ligge i hans skød, for at han kunne få en orgasme. Situationen var alt for grænseoverskridende for plejeren, der ikke følte sig klædt på til at hjælpe.
Samtidig er emnet handicappede og sex så tabubelagt og fordomsfuldt, at det er med til at øge frustrationerne hos de handicappede, der kun har få konkrete løsningsmuligheder for at få hjælp til sex. En af dem er prostituerede.
TV2 ØST har interviewet Claus Pedersen, der er spastiker, fra Nørre Alslev. Hver anden, tredje måned køber han sig til sex hos en prostitueret for få stillet sit sexbehov og han ser gerne, at sexhjælp til handicappede kunne formaliseres og normaliseres, som det for eksempel sker i Holland.
- Når jeg har fået sex, slapper jeg bedre af både mentalt og fysisk, fortæller Claus Pedersen - mine spasmer er ikke så slemme, når jeg har haft sex.
Claus Pedersen får opbakning af sexolog, Lene Alexandersen fra Kalundborg. Hun har kendskab til flere handicappede, der har givet udtryk for deres frustration over manglen på sex. Desuden har hun kendskab til den hollanske model, hvor et korps af særligt uddannede prostituerede kan hjælpe fysisk handicappede til et sexliv.
Dansk handicapforbund vil nu undersøge den hollandske model for at vurdere om den skal indføres i Danmark.
Se mere om sagen i TV2 ØST klokken 19.30 og på Kanal ØST klokken 20, hvor det journalistiske program, Missionen, tager dig med til Holland.
Lyden af de taktfaste skridt ved indmarchen til årets gymnastikafslutning er forstummet. Det samme er musikken og sangen til faneparaden. Tilbage i hallen i Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse er kun lyden af vandets dryp på de håndklæder, der ligger spredt ud over hal-gulvet.
- Det er kondensvand, siger halinspektøren Bjarne Nielsen, der ellers har passet og plejet hallen i 34 år, men som nu er parat til at dreje nøglen om og give op. Det har cafeteria-bestyreren allerede gjort, som en konsekvens af den svigtende økonomi. Der er efterhånden hverken penge eller energi til at drive hallen videre.
Det koster op mod to millioner kroner at reparere taget. Penge som hallen ikke har og ikke kan skaffe.
- Nogle gange ringer de ovre fra skolen og spørger om de må låne hallen. Det må de gerne, men de siger selv, at de kun er interesseret, hvis der ikke ligger våde håndklæder over det hele. Vi har også måttet aflyse flere håndboldkampe pga. vandet på gulvet. Hvis vi fortsætter med at miste brugerindtægter, ender det med at bestyrelsen og jeg må smide håndklædet i ringen, siger Bjarne Nielsen.
Det journalistiske program, Missionen, på TV2 ØST har set på konsekvenserne af de faldende medlemstal og tendensen er klar, det er blevet sværere at drive de små idrætshaller.
Hallerne har igennem flere år haft afgørende betydning for udviklingen i de små lokal-samfund, men nu er medlemstallene stærkt faldende og det har ført flere haller ind i en ond cirkel, med den konsekvens, at mange haller nu er truet af lukning, vurderer formanden for landets halinspektører, Jørgen Mosbæk, overfor TV2 ØST.
- Vi ser det tit. Det er en ond cirkel, mange haller ender i. Hallerne mangler trænere og frivillige, måske også medlemmer. Så kommer holdene ikke op at stå. Det betyder at kontigenterne svigter. Det gør økonomien dårlig. Så bliver hallen ikke vedligeholdt og forfalder osv.
På landsplan har tre haller allerede måttet lukke og flere andre er i så dårlig økonomisk form, at de også står for tur, vurderer formanden for halinspektørerne.
Sidste år stoppede økonomien i Fuglebjerg hallen på et minus på 180.000 kroner og der skal en kommunal håndsrækning til, vurderer halinspektør Bjarne Nielsen, hvis hallen skal reddes.
Flere steder på Syd - og Vestsjælland er billedet det samme. Det er ikke længere populært at dyrke idræt i den lokale hal. Istedet bruger man byens private motionscentre.
- Motionscenteret kan tilbyde mere fleksibilitet, med længere åbningstid. Jeg har ikke brug for fællesskabet i hallen. I det lokale motionscenter er der også en fysioterapeut, der kan hjælpe med træningen, lyder forklaringen fra flere af de motionister TV2 ØST har talt med.
300 Facebook-medlemmer på 18 timer,
Efter indslaget i TV2 øst har Kenneth Mølledal oprettet en gruppe på facebook for bevarelse af Fuglebjerghallen. Han fortæller, at han egentlig ikke havde de store ambitioner, men på tre timer voksede gruppen til knapt 100 medlemmer, 18 timer senere til 311 medlemmer og medlemstallet er stadig stigende, oplyser han
- Det må være stof til eftertanke, at der er folk herude, der er fuld af forundring over hvor langt ud man skal før der bliver taget fat om problemerne. Hvor skal de unge gå hen hvis man pludselig ikke har nogen hal i Fuglebjerg?
Gruppen kan besøges her
Du er velkommen til at kontakte Missionen, hvis du har ideer, kommentarer og forslag til programmer.
Skriv til:
missionen@tv2east.dk