En 19-årig mand blev idømt en anbringelsesdom, efter Anne-Dorthe Sihm Larsen mistede livet i en trafikulykke. Nu tilgiver de efterladte drabsmanden.
Af Signe Kaalund
Den 18. september 2022 var en regnfuld søndag.
En dag, som skulle vise sig at blive livsændrende dag for søstrene Laura Sihm Olsen og Christa Sihm Larsen fra Kalundborg.
Det er synd for ham, at han skal leve resten af sit liv med, at han har slået et andet menneske ihjel
En dag, som søstrene aldrig glemmer, men som samtidig kan være tåget for dem at genfortælle.
For det var dagen, hvor en 19-årig mand påkørte den bil, hvor deres mor Anne-Dorthe Sihm Larsen og hendes kæreste, Jesper, sad.
Mens kæresten overlevede, afgik deres mor ved døden i en ulykke på Skovvejen ved Svebølle på Vestsjælland.
- Jeg havde det forfærdeligt. De første tre uger kunne jeg ikke spise. Jeg sad bare og kiggede ud i luften.
Derfor kunne man tro, at søstrene retter deres sorg og vrede mod manden, der dræbte deres mor.
En mand, der er skyld i, at deres liv aldrig bliver det samme. En mand, der senere blev dømt for drabet på deres mor.
Men det er langt fra tilfældet.
Det var planen, at Laura Sihm Olsen skulle tilbringe dagen sammen med sin mor og Jesper.
- Vi skulle hjem til min far og spise frokost. Min mor og hendes kæreste var kørt før os. Men da vi kommer derind, er de ikke kommet endnu. Det kunne jeg ikke forstå, forklarer Laura Sihm Olsen.
Han er en stakkels ung dreng, der mangler kærlighed, familie og omsorg
Derudover var Laura Sihm Olsen og hendes daværende mand på vejen blevet omdirigeret på grund af et uheld.
- Min ex-mand kom hen og sagde, at jeg ikke måtte blive forskrækket, men at han havde undersøgt ulykken, og der var et billede, hvor det lignende bagenden af Jespers bil, fortæller Laura Sihm Olsen.
Hun husker, hvordan hun genkendte bilen, men samtidig ikke rigtig ville tro på, hvad hun så.
Alligevel begyndte Laura Sihm Olsen at blive bekymret, for hun kunne heller ikke få fat i hendes mor eller Jesper.
Derfor rakte Laura Sihm Olsen ud til Christa Sihm Larsen, der var på vej i Kvickly for at købe blomster med sin kæreste og søn.
- Vi når lige at gå ind i vindfanget, og så får jeg en besked fra Laura, hvor hun skriver, at hun ikke kan få fat på mor og Jesper, og om jeg ikke vil prøve. Det undrer jeg mig over, siger Christa Sihm Larsen.
Vores mor var altid sådan en, der tog sig af vingeskudte
Det lykkedes ikke for nogen af dem at få fat i moren eller kæresten.
For Laura Sihm Olsens største frygt blev til virkelighed, da storesøsten Ea ringede for at fortælle, at hun havde besøg af to politibetjente.
- Hun behøvede ikke sige mere. For så vidste jeg udmærket, at den ulykke, vi kørte udenom, var vores mor, siger Laura Sihm Olsen, som efter beskeden brød fuldstændig sammen.
- Hun siger, at jeg skal lytte godt efter. Hun fortæller, at vores mor er blevet slået ihjel. Jeg siger meget vredt og påståeligt til hende, at hun lyver, siger Christa Sihm Larsen, der har fået fortalt, at hun efterfølgende skriger og stormer ud af Kvickly.
Næsten et år efter ulykken nær Svebølle begyndte retssagen mod den 19-årige mand og hans 17-årige ven.
I retten blev det beskrevet, at de to mænd havde været vågne i flere timer.
Da dommen blev afsagt, græd vi alle
De havde sniffet lightergas og røget joints, og i hver deres stjålne bil kørte de rundt på den regnfulde søndag med høj hastighed.
Den 19-årige mistede herredømmet over bilen og kørte frontalt ind i den bil, Anne-Dorthe Sihm Larsen og hendes kæreste kørte.
Den 17-årige blev senere anholdt på Køge Bugt Motorvejen. I retten fik han en straf på tre måneders ubetinget fængsel, som blev lagt oven i en dom på halvandet års fængsel, han havde i forvejen.
Den 19-årige, som kørte ind i Laura Sihm Olsen og Christa Sihm Larsens mor, blev vurderet mentalt retarderet.
Han blev dømt for uagtsomt manddrab samt uagtsomt at have påført et andet menneske skade.
Derfor blev han dømt til anbringelse på ubestemt tid på Kofoedsminde i Rødbyhavn - en sikret døgninstitution for voksne udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet.
- Da dommen blev afsagt, græd vi alle. Det var på en måde en forløsning. Der var noget, som lettede, siger Christa Sihm Larsen.
Familien står tilbage med en stor sorg, der har været svær for dem at håndtere. Men på trods af sorgen ser de ingen grund til at bebrejde den 19-årige mand.
- Jeg synes, det er synd for ham, at han skal leve resten af sit liv med, at han har slået et andet menneske ihjel, siger Christa Sihm Larsen.
Søstrene ser nemlig ikke en drabsmand.
De ser en dreng, som er blevet tabt af systemet.
- Hvis der var nogen, som havde taget sig af ham, så havde vi måske stadig min mor til at tage sig af os, siger Christa Sihm Larsen, der har svært ved at holde tårerne tilbage.
Når de tænker sådan, skyldes det også den opdragelse, de har fået af deres mor, der arbejdede som folkeskolelærer.
De beskriver hende selv som en rose med torne. Hun kunne være strid, men hun tog sig også af alle, der havde brug for det.
- Vores mor var altid sådan en, der tog sig af vingeskudte, kaldte hun dem.
- Det var dem, vi tog ind under vores vinger og tog os af, forklarer Laura Sihm Olsen.
- At se ham og se, at han var sådan én, vores mor ville have passet på, så kan jeg ikke hade ham. Han er en stakkels ung dreng, der mangler kærlighed, familie og omsorg, fortæller Laura Sihm Olsen.
Hun forestiller sig, at hendes mor helt sikkert havde inviteret den unge mand hjem for lave bål - for hendes mor vidste ikke noget bedre end at samles om et bål.
Her lidt over et år efter Anne-Dorthe Sihm Larsen mistede livet, kan det stadig være svært for både Christa Sihm Larsen og Laura Sihm Olsen at tale om det.
Generelt har tabet påvirket både voksne og børn, og søstrene kunne have ønsket, at der var blevet taget mere hånd om familien, da tragedien skete.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal ringe hen, og jeg har ikke overskud til at bruge timer på at undersøge det
- Jeg mangler virkelig et sted, hvor de kunne hjælpe mig med, at få et overblik over, hvilke muligheder, der er. Jeg ved ikke, hvor jeg skal ringe hen, og jeg har ikke overskud til at bruge timer på at undersøge det, siger Laura Sihm Olsen.
Søstrene har med hjælp fra deres søster selv forsøgt at række ud efter noget hjælp.
Laura Sihm Olsen har fået fire psykologtimer af sit forsikringsselskab, og Christa Sihm Larsen har selv betalt for en psykolog.
Men hvis man ikke selv har de økonomiske midler til at betale, føler de ikke, at der har været meget hjælp at finde.
Søstrene håber, at andre der i fremtiden står i en lignende situation, kan få mere hjælp, end de fik.
- Vi havde bare brug for et stykke papir, hvor der var et overblik over, hvor man kunne få hjælp. Jeg håber bare, at der kommer mere oplysning, siger Christa Sihm Larsen.
