Udviklingsminister beder nu om en samlet redegørelse i sag om fusk hos Institut for Menneskerettigheder.

Hver en sten skal nu vendes i sagen om regnskabsfusk i Institut for Menneskerettigheder (IMR).

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har nemlig bedt sine embedsmænd om en samlet redegørelse for ministeriets håndtering af sagen. Det skriver ministeren i en skriftlig meddelelse til Ritzau.

- Jeg har allerede i januar klart sagt, at jeg skulle have været orienteret langt tidligere, og jeg har sikret, at vi fremadrettet får fuld åbenhed i den slags sager, og jeg har stillet kontante krav til den fremtidige regnskabshåndtering.

- Men da der er rejst tvivl om, hvorfor jeg og Folketinget ikke blev orienteret tidligere, har jeg nu bedt om en samlet redegørelse fra ministeriet, siger Christian Friis Bach.

Sagen drejer sig om økonomiske uregelmæssigheder, der i januar førte til, at udviklingsministeren tilbageholdt 29,5 millioner kroner til instituttets projekter

Ifølge en aktindsigt foretaget af dagbladet Information fik Udenrigsministeriet kendskab til IMR's regnskabsfusk i april 2011. I november samme år blev Claus Grube bekendt med historien.

Snyderiet handlede om et beløb på 3,2 millioner kroner, som bevidst var bogført forkert for at dække over nogle tab. Beløbet er så højt, at ministeren ifølge reglerne skulle have været informeret.

I stedet for at orientere ministeren valgte Claus Grube at e-maile formanden for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM), Ole Lønsmann Poulsen, der havde det overordnede ansvar for IMR.

Sagen blev ifølge Information først forelagt ministeren, da en DR-journalist søgte om en aktindsigt.

- Jeg har indskærpet, at jeg burde have været orienteret langt tidligere. Det har jeg sagt meget klart. Jeg har delt en pænt stor næse ud. Men jeg har fuld tiltro til mit departement, sagde Christian Friis Bach allerede lørdag til Ritzau.

/ritzau/

Nej tak til luftige forslag, lyder udmeldingen fra Kommunernes Landsforening forud for trepartsforhandlingerne

Når trepartsforhandlingerne inden længe skydes i gang, skal det ikke være med det mål at få deltidsmedarbejdere op på fuldtid.

Det fastslår den kommende formand for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Nielsen.

- Vi vil gå meget op i, at det ikke er luftige forslag, der kommer på bordet. Vi mener for eksempel, at kommissoriets forslag om at få flere medarbejdere til at gå på fuld tid frem for på deltid er "fugle på taget", siger han og tilføjer:

- Al erfaring viser, at vi ikke bare kan få de offentligt ansatte på fuld tid, da de nu engang er i det job de er, fordi arbejdstiden passer dem. Der er simpelthen ikke hold i den vision i virkelighedens verden.

Derudover er den kommende KL-formand positiv forud for trepartsforhandlingerne og i særdeleshed, at kommissoriet ikke lægger op til at flytte beskæftigelsesindsatsen fra kommunerne til a-kasserne.

- Det er det helt rigtige oplæg og giver et godt grundlag for de kommende trepartsdrøftelser, siger han og tilføjer:

- Jeg må tage det som et signal om, at regeringen har lyttet til os og er enig med os i, at kommunerne er de rette til at skaffe ledige i job.

KL afviser dog ikke et samarbejde med a-kasserne.

- A-kasserne har nogle kompetencer, så vi ser det som en mulighed, at de også kan spille en rolle, siger Erik Nielsen.

Han påpeger, at KL derfor vil gå til forhandlingerne med et krav om, at der bliver skabt et reelt arbejdsudbud.

KL glæder sig desuden over, at kommissoriet lægger op til, at der i forhandlingerne skal drøftes nye muligheder for, at voksne kan få et kompetenceløft.

Samtidig skal der være gode muligheder for efter- og videreuddannelse, lægges der op til.

/ritzau/

Danmarks Melodi Grand Prix-kommentator Ole Tøpholm er ikke i tvivl: Vi skal nok komme i Eurovision-finalen.

18 lande - kun 10 går videre. Det er virkeligheden, når den første af to semifinaler i Eurovision løber af stablen tirsdag aften.

Blandt de 18 håbefulde deltagere, der drømmer om en plads i lørdagens store finale, er Danmarks Soluna Samay med sangen "Should've Known Better".

Men spørger man den danske Melodi Grand Prix-ekspert og kommentator Ole Tøpholm, så skal danskerne ikke være nervøse.

Han spår nemlig, at Soluna går videre i finalen.

- Selv hvis jeg tager min rød-hvide klaphat af, så er jeg helt sikker på, at hun får en finaleplads, siger han.

- Derfra kan alt ske, siger Ole Tøpholm, der tilbage i januar i Aalborg, hvor Soluna Samay vandt melodi grand prixet og sikrede sig Eurovision-billetten, ellers ikke havde spået sangen de store chancer.

- Det var der jo ikke rigtig nogen, der havde. Det tog fusen på os alle sammen, at den vandt, men det er jo også det, der er så vidunderligt ved melodi grand prix. Selv eksperter kan have svært ved at regne det ud, smiler Ole Tøpholm.

I denne uge skal han tre gange guide de danske seere - nemlig gennem henholdsvis de to semifinaler og finalen.

Det er syvende gang, han er med til Eurovision, og anden gang at han sætter sig i kommentatorboksen.

Hvis han med sin erfaring skal pege på, hvilke ulemper Soluna Samays sang kan have, er der to ting, der gør sig gældende.

- Der er folk, der synes, at Eurovision skal være noget med gang i, sådan lidt dance-agtigt, og de mennesker vil nok synes, at den er lidt kedelig.

- Og så er den svær at synge med på. Den har ikke det fængende omkvæd, som "Fly On The Wings Of Love" med Brødrene Olsen havde. Det kunne alle synge med på ret hurtigt, siger Ole Tøpholm.

Men Solunas styrke er han dog ikke i tvivl om.

- Det er seriøs pop med en god vokal - nøjagtigt som Danmark har tradition for i Eurovision, siger han.

Semifinalen sendes tirsdag aften klokken 21 på DR1.

/ritzau/

Læs her, hvad trepartsforhandlingerne går ud på om hvem der deltager.

Den første trepartsforhandling fandt sted i 1899 og endte med Septemberforliget.

Her blev det slået fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne har ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold.

Sidste gang, der var trepartsforhandlinger med så omfattende en dagsorden som nu, var under Schlüter-regeringen i 1987.

Siden er der indgået flere mindre aftaler.

Deltagerne i trepartsforhandlinger er fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten.

De aktuelle trepartsforhandlinger skal helst være overstået inden sankthans.

Deltagerne er LO, FTF, Akademikernes Centralorganisation, DA og andre arbejdsgiverorganisationer, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner samt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), undervisningsminister Christine Antorini (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og finansminister Bjarne Corydon (S), der leder forhandlingerne.

Kilde: Regeringen, LO, m.fl.

/ritzau/