En havn er et helt lille samfund i sig selv – med arbejdsliv og feriestemning.

I programmet ”Havnen” følger vi livet i Kalundborg Havn, der er en af Danmarks største.

Vi besøger også en række af regionens andre - og mindre - havne

I det første afsnit af programserien ”Havnen” tegner Mads Gudiksen et oversigts-billede af Kalundborg Havn.

3. maj

Fra toppen af en 20 meter høj kran fortæller havneassistenten om sin daglige arbejdsplads, industrihavnen – en stor legeplads for voksne mænd.

Havnedirektøren finder vi på kontoret i administrationsbygningen med en fantastisk udsigt over havn og vand. Han er stolt over at stå i front for en driftig havn, der skaber arbejdspladser i byen.

I kontoret ved siden af holdes der møde om aktiviteterne i forbindelse med de kæmpestore krydstogtsskibe, der anløber Kalundborg i sommerhalvåret.

Formanden for fiskerihavnen er knap så glad – i løbet af få år er 35 fiskekuttere forsvundet fra Kalundborg, og i dag er der kun to erhvervsfiskere og en håndfuld bierhvers- og fritidsfiskere tilbage.

På lystbådehavnen er der endnu lidt stille, men indenfor kort tid kommer der liv i de 120 lystbåde.

 

Denne gang handler det om lystbådehavnen ved Kalundborg Havn. Kom med på land, til vands og se masten blive rejst højt op i luften.

Et sikkert forårstegn er når lystfiskerhavnen vrimler med liv og alle bådene bliver gjort klar til at komme i vandet. I dag skal masten på en sejlbåd rejses og det er nervepirrende arbejde. Der kommer hjælpere fra alle kroge af den lille havn, Gisseløre, som lystbådehavnen i Kalundborg helt korrekt hedder.

At være sejler er ikke blot en fritidsinteresse for de fleste - det går i blodet og bliver til en del af livet. En ung mand går på havnen og drømmer om at blive så god til at sejle, at han kan gøre det til en levevej.

Hør også om hvordan en mand fra Kalundborg kommer til at sælge cowboybukser til russerne og følg med når masten endelig står lige og sejlet skal hejses.

 

De sidste 30 år har Henry Slott beskæftiget sig med det, han gør bedst - bådebyggeri.

Faget er blevet udråbt som værende uddøende. Men det er bådebygger Henry Slott og hans forretning langt fra.

For ham er bådebyggeri nemlig mere end bare et job - det er en livsstil. Faktisk er han så vild med bygge og reparere både, at også fritiden går med netop dét.

Også hustruen Alice er blevet indlemmet i forretningen. Hun står bag disken i Marine-butikken, hvor sejlerne kan købe alt det, de lige står og mangler til deres både.

Heller ikke dette er en guldgrube, men som Alice siger:

- Det er ikke det vigtigste - vi kan jo lide det.

Kom med ind i bådebygger Henry Slotts verden og se, præcis hvad det er, der gør bådebyggeri til noget helt specielt.

 

Statoils anlæg er et af de travleste steder i Kalundborg Havn. Hvert år kommer over 700 skibe ind med råolie til raffinaderiet.

Det bliver til omkring 5 millioner tons råolie, som hvert år ankommer med tankskibe til Statoil. Skibene henter olien i Nordsøen og sejler den til Kalundborg Havn, så råproduktet kan blive bearbejdet på raffinaderi.

Den proces sætter mange hænder i sving. Tankene skal tømmes, alle de praktiske ting på land skal organiseres, og en slæbebåd skal hjælpe skibene sikkert ud af havneløbet igen.

Følg med i det og meget mere når Mads Gudiksen ifører sig heldragt, sikkerhedssko, beskyttelsesbriller og hjelm og tager på besøg hos Statoil i Kalundborg Havn.

Det kræver store forberedelser at gøre Henry P. Lading klar til det, den gør bedst - at lægge kabler.

Det er nogle af verdens tungeste kabler, som prammen Henry P. Lading arbejder med. Derfor har den været under en stor ombygning, mens den har ligget stille i Kalundborg Havn.

Prammen er blevet ti meter længere, så den har mere opdrift, når de store kabler skal lægges ned.

Ombygningen er sket, så prammen kan være klar til et stort projekt i Tyskland. Her skal prammen lægge kabler til en stor hav-vindmøllepark.

Men først skal Søfartsstyrelsen ombord for at godkende den nyeste ombygning.

Og der sker også mange andre ting på kabel-prammen. Blandt andet er skibskokken ved at forberede et måltid til de ansatte, og reparatører rumsterer.

Kom med ombord og se, hvordan livet på en kabel-pram går for sig.

 

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.