På et legetæppe mellem dukkehuse og puder sidder David Linna og leger med et af sine fire børn. Her bor han sammen med sin lille familie på Krisecenter Guldborgsund i Nykøbing Falster.
Her får han hjælp af de ansatte til mange af de praktiske gøremål, når man skal skabe en normal hverdag for fire små børn.
For der er ikke altid lige let at få en hverdag til at fungere, når man har været igennem en traumatisk oplevelse.
Det hjælper mig rimelig godt, fordi vi får støtte af de ansatte til mange ting
- Det hjælper mig rimelig godt, fordi vi får støtte af de ansatte til mange ting. Der er alt muligt som for eksempel retssager. Der er rimelig meget at holde styr på. Og så samtidig have en hverdag med børnene, så er det godt at få nogle gode fif, siger David Linna.
Det eneste sted i landet
Siden april har Krisecenter Guldborgsund, som det eneste i landet, taget imod både mænd og kvinder, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold.
Alle på krisecentret har deres egne lejligheder, men de deler de fælles arealer. Og det er en klar fordel, hvis man spørger David Linna.
- Set fra min side, hvor børnene måske har oplevet en kvinde, der måske ikke altid er til at stole på og regne med, så er det rart at komme her. Her kan børnene se, at ikke alle kvinder er som det, de nu har oplevet, siger han.
- Det samme, tænker jeg, er meget godt for kvinderne, der komme her med børnene, for de kan se, at mænd også kan være søde og hjælpsomme, tilføjer han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bag skrivebordet sidder Christina Madsen, som er leder af krisecentret. Det var hende, der i sin tid besluttede, at centret også skulle kunne tage imod mænd.
- Der er flere kvinder, der bliver udsat for fysisk vold, end mænd. Men der er trods alt også 19.000 mænd, der hvert år udsættes for fysisk eller psykisk vold, som også har behov for en indsats, siger hun.
Leder: - Mænd og kvinder kan få meget ud af hinanden
I starten havde mænd og kvinder helt særskilte fællesrum og indgange.
Men med tiden ønskede de selv, at fællesrummene blev fælles. Og beboerne kan få meget ud af hinanden, mener lederen.
- Vi kan se, at man faktisk får fællesskab, og man får et netværk på tværs af køn. Og det er uanset, hvad man har været udsat for, så har man stadig brug for den samhørighed og det fællesskab. Det er også det, de giver hinanden, siger Christina Madsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
En af beboerne, der selv var ret skeptisk i starten over, at mændene rykkede ind, er en kvinde. Hun ønsker at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes navn. Hun har boet her i omkring et år.
- Så bliver man sådan lidt "hvordan skal det lige spænde an? Hvad er det for nogle mænd, der kommer", og netop når man har børn med, hvad så? siger kvinden.
Men da mændene i april rykkede ind, fandt hun ud af, at det slet ikke er så skræmmende endda.
- Der kommer også en mand ind med en historie og en fortid, som også er i krise og har brug for hjælp af en eller anden grund, siger den anonyme kvinde.
Landsformand: - Det er spændende at følge
Hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre er de positive overfor idéen om at åbne døren for mændene på landets krisecentre. Det fortæller Niels Christian Barkholt, der er formand i organisationen.
Det er spændende at følge, og det er vigtigt, tænker jeg, at man også får det undersøgt og evalueret løbende
- Vi har tidligere haft en politik om, at vi ikke ville have krisecentre, hvor der også var mænd. Men det har vi åbnet op for. Så det er en mulighed i dag. Men umiddelbart så er det første gang. Det er spændende at følge, og det er vigtigt, tænker jeg, at man også får det undersøgt og evalueret løbende, siger han.
Niels Christian Barkholt understreger dog, at man skal tænke sig grundigt om, inden man lukker mændene ind på krisecentrene.
Det kan nemlig få betydning for kvindernes udvikling, der allerede bor på krisecentrene, og som i forvejen har en del voldsomme oplevelser med i bagagen.
- Det er jo kvinder, der er udsat for vold og mishandling fra mænd, så derfor kan deres relation til mænd sagtens være meget laderet. Og det kan påvirke deres situation, deres forandring og udvikling på et krisecenter, når de også skal forholde sig til mænd, siger Niels Christian Barkholt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kun gode erfaringer på Falster
I Nykøbing Falster har de indtil nu kun gode oplevelser med at være kvinder og mænd sammen på Krisecenter Guldborgsund.
Vi hjælper hinanden rimelig godt med de historier og de ting, vi har oplevet
Her mener de, at man også på andre krisecentre skulle overveje at lave pladser til både mænd og kvinder.
- Det synes jeg godt, man kunne eksperimentere noget mere med. Også for børnenes skyld. Jeg tror, det gør en stor forskel, siger den anonyme kvinde, der har boet på krisecentret i omkring et år.
Den betragtning er David Linna enig i.
- Vi hjælper hinanden rimelig godt med de historier og de ting, vi har oplevet. Vi kan støtte hinanden og komme med gode råd. Det gør overgangen en del nemmere, siger han.