Normalt huser varmestuen i Nakskov Havn socialt udsatte borgere. I nat blev værestedet så flammernes bytte.
Opdaget tilfældigt
En patruljerende politibil lokaliserede helt tilfældigt branden ved det gamle færgeleje omkring kl. 1.30., hvor flammerne stod ud af værestedets vinduer. Politiet slog hurtigt alarm til brandvæsenet.
Flere timer uden strøm
I den brandende bygning var der også en transformatorstation fra Seas-NVE. Den gav brandfolkene problemer i slukningsarbejdet, hvilket betød, at strømmen til dele af Nakskov var afbrudt fra kl. 3 og nogle timer frem.
Ifølge politiet er der ikke umiddelbart tegn på, at branden er påsat, men den præcise brandårsag er ved at blive undersøgt nærmere.