Uvist om Danish Crown i Ringsted skal fyre

Danish Crown i Faaborg og Tulip i Faaborg lukker. Derudover vil omkring 350 ansatte på andre af Danish Crowns slagteanlæg i landet også blive berørt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danish Crown fyrer 472 ansatte, fordi der mangler slagtesvin på slagterierne.

De knap 500 fyringer falder hos Danish Crowns udbeningsafdeling i Faaborg og Tulips produktion af færdigretter ligeledes i Faaborg, da begge disse steder lukkes.

Oven i lukningerne vil 350 af de ansatte på slagteanlæg rundt om i landet også blive berørt.

Hvorvidt det rammer de ansatte på Danish Crown slagteriet i Ringsted vides endnu ikke.

- Det skal vi finde ud af inden for de næste 14 dage, hvor der vil være forhandlinger med de ansattes fagforbund, fortæller Kommunikationsdirektør i Danish Crown, Anne Villemoes.

Koncernen begrunder selv fyringerne med, at der skal ske en række forskellige tiltag til for at sikre, at produktionen i Danmark er konkurrencedygtig.

Der var i det tidligere efterår lagt op til, at slagteriarbejderne skulle betale en del af deres løn til at sikre, at svineproducenterne kunne oplægge produktionen. Men det sagde de ansatte "nej tak" til. Og nu kommer fyringerne.

/ritzau/TV2 ØST


Nyhedsoverblik