Udsatte børn sprænger budget i Guldborgsund

Anbragte børn og unge giver Guldborgsund Kommune et merforbrug på 26 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var egentlig kun afsat 97 millioner kroner til den post, men Guldborgsund Kommune må nu erkende, at beløbet ikke rækker til at hjælpe de udsatte børn og unge i kommunen.

Ifølge folketidende.dk forventer kommunen nemlig, at overskride budgettet på området med godt 25 procent. Børne-, familie og uddannelsesudvalget er indkaldt til et ekstraordinært møde om sagen efter påske for blandt andet at drøfte årsagen til de ekstra millionudgifter – nemlig at antallet af anbragte børn i kommunen er stigende.

-       Det ser skidt ud med økonomien, siger udvalgsformand Janne Hansen (V) til folketidende.dk.

Også sidste år oversteg familieområdets udgifter det forventede. Dengang med over 30 millioner kroner.

Der blev efterfølgende lavet flere analyser af området og to chefer i afdelingen blev fyret.


Nyhedsoverblik