Orø rundt (16. august)

Tirsdag, d. 16. august 2011, kl. 10:54
af:

Isefjordens perle bliver Orø også kaldt. Og det forstår man efter en tur rundt på øen.


Stensbjerget er det højeste sted på Orø. Herfra kan man se det meste af øen. Og her møder Sille Roulund en mand, hvis slægt har boet på øen gennem 300 år.

Og på færgen, der sejlede hende over, talte hun med en mand, der havde sin første arbejdsdag på færgen for 43 år siden. Det her er et sted, man bliver hængende, når først man er kommet til.

I øens urtehave er der alt, hvad hjertet begærer af lægeplanter. Det er en frivillig forening, der passer de mange planter. Her er blandt andet åkander, der er brugt til at give kraft og styrke. Og kvan der har givet vikingerne c-vitamin når de var på togter.

 

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.