Tørken bremser damptog

Veterantogene på Vestsjælland har fået forbud mod at køre på grund af tørken. Risikoen for at starte en brand er alt for stor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Manglen på vand i naturen er nu så stor, at Vestsjællands Veterantog har fået besked på at indstille kørslen med damplokomotiver.

Det oplyser selskabet i en mail til medierne i området.

Forbuddet betyder, at selskabet må aflyse kørslen med damplokomotiv i dag torsdag. Her var flere køreture planlagt mellem Gørlev og Slagelse.

Beredskaberne i flere kommuner i vores områder opfordrer i øjeblikket borgerne til at være meget forsigtige med brug af åben ild - eksempelvis i forbindelse med grill eller rygning – men der er endnu ikke indført egentlige forbud mod brug af åben ind i vores område.

Et større regnvejr kan dog hurtigt lave om på situationen – og kommer det, så står Vestsjællands Veterantog klar til at genoptage kørslen, oplyser de.

Du kan læse mere om togenes drift på deres hjemmeside: http://www.jernbaneklub.dk/vsvt/


Nyhedsoverblik