Tilfreds? Giv en smiley på sygehuset

På hospitalerne i Næstved og Slagelse kan du nu give smiley’er for at vise din tilfredshed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis man har haft en god oplevelse, skal nogle træde ud af deres intim-sfære for at sige det.

Det har Region Sjælland nu gjort noget ved.

Blandt interviews og spørgeskemaundersøgelser har de på Ortopædkirurgisk Afdeling i Næstved og Slagelse nu fundet en hurtig måde at måle tilfredsheden blandt patienter på.

Vis tilfredsheden med et tryk

Siden 1. marts har patienterne haft mulighed for at bedømme afdelingerne på en elektronisk ’smileystander’, der går under navnet Happy Or Not.

Her kan man med et tryk vise sin tilfredshed eller mangel på samme.

Nogen vil måske kende systemet fra udgangene hos IKEA eller Elgiganten.

- Med standeren får vi mulighed for at høre, hvad vores patienter tænker om os lige nu og her, og det giver os mulighed for at udvikle os, siger Jens-Erik Varmarken, der er ledende overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling på Næstved Sygehus.

Han mener sagtens, at man kan sammenligne patienter med kunder på et hospital.

- På nogle områder kan man godt sammenligne vores patienter med kunder i en forretning, da vi også er afhængige af at have tilfredse ’kunder’ i vores afdeling, siger han.


Nyhedsoverblik