Tidligere V-borgmester skifter til DF

Den tidligere Venstre-borgmester i Bjergsted Kommune Gert Larsen har meldt sig ind i Dansk Folkeparti.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter 24 år som Venstremedlem har Gert Larsen valgt at melde sig ind i DF.

- Det er efterhånden gået op for mig, at Dansk Folkeparti nu er partiet for mig. Blandt andet vil jeg pege på EU-politikken og ældre- og handicappolitikken som områder, hvor jeg er helt på linje med DF, skriver Gert Larsen i en pressemeddelelse til TV2 ØST.

Gert Larsen skifter, efter det ikke lykkedes for ham at blive valgt ind i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune ved sidste kommunalvalg.

- Efter sidste kommunevalg, hvor jeg manglede 5 stemmer for at kunne fortsætte i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune, brugte jeg nogle uger til at evaluere på de sidste 4 år med venstrestyre i kommunen.

- Jeg kom til den konklusion, at med de oplevelser, jeg havde haft med den nuværende borgmester samt den lokale organisation, så kunne jeg ikke længere leve med kun at være "stemmekvæg" og "vandbærer" uden nævneværdig indflydelse på den politik, som blev ført, skriver Gert Larsen.


Nyhedsoverblik