Teenagepiger meldte sig selv efter overfald på 73-årig

Onsdag, d. 26. maj 2010, kl. 17:13
af:

De to teeangepiger, der mandag aften overfaldt en 73-årig kvinde fra Skælskør under et tyveri i hendes lejlighed har onsdag meldt sig selv til politiet.


 

 

 

De to piger er begge 16 år og fra Skælskør. Den ene af dem dukkede op på politistationen på Antvorskov Allé i Slagelse om formiddagen i selskab med sin mor, den anden havde været i Jylland og kom ved middagstid og havde både mor, kontaktperson og sagsbehandler fra kommunen med, skriver sn.dk - Sjællands Nyheder.

- Vi har afhørt dem, og de har begge aflagt fuld tilståelse. Derfor - og på grund af deres alder - har vi valgt ikke at anholde dem. Men de er sigtet efter straffelovens såkaldt grove voldsparagraf, siger politiassistent Inge Jørgensen fra lokalpolitiet i Slagelse til sn.dk.

Pigerne har forklaret, at de manglede penge, og det var grunden til forsøget på tyveri, som altså mislykkedes. De var gået ind i opgangen til den 73-årige kvindes lejlighed og videre ind ad hendes ulåste, men lukkede hoveddør.

Her havde den 73-årige opdaget de to, som stak af - uden at stjæle noget. Kvinden cyklede efter pigerne og fik fat i dem i skolegården på Skælskør Skole, og her overdængede de den ældre kvinde med slag og spark.

Kvinden endte med skrammer på arme og ben og fik desuden en flænge ved venstre øjenbryn. Strafferammen for den slags vold er helt op til seks års fængsel.

 

Jeg kan se at FLERE indlæg om ovenstående emne er (slettet)?bare man udtaler sig (lidt) kritisk bliver man slettet.Har man ikke YTRINGSFRIHED i landet?

Indsendt af O.M:, 06:04 - 30. maj, 2010

I en række lande har man nu i en årrække forsøgt sig med "Peer Courts". Konceptet er at tilståelsessager som denne føres foran en gruppe af teenagere med vejledning af jurister.

Der fastsættes så nogle konsekvenser i form af samfundstjeneste, skriftlige undskyldninger til ofre og egne forældre suppleret med skriftlige afhandlinger over relevante emner efterfulgt af jury-tjeneste i en senere sag, hvorefter at straffeattesten slettes hvis konsekvenserne bliver udført. Hvis det ikke sker, så havner sagen på bordet nede i den normale byret.

Bagtanken ved dette princip er at unge i højere grad accepterer konsekvenser udmålt af jævnaldrene og det vil give samfundet den gevinst at alle de medvirkende unge får viden om landets love og hvor let ubetænksomhed kan få dem til at krydse grænsen.

Pigerne havde tyveri i tankerne og straffen for sådanne lovovertrædelser er populært sagt latterlige. Unge som lever i nuet da deres hjerne ikke er fuldt udviklet opnår ved traditionelle domstole let et tocifret antal forhold før at der udløses en mærkbar konsekvens. Her skal man tænke på at unge faktisk ikke forstår konceptet bag en betinget straf da deres hjerner kun vanskeligt kan overskue langsigtede konsekvenser.

Pludselig rykker de op i forbrydelsernes superliga via overfald eller i andre tilfælde røveri. Det er der ingen der ønsker - ikke mindst os som skal betale 1900 kr. pr. døgn for at putte mennesker i fængsel eller sågar 700 kr. pr. døgn ved visse døgninstitutioner.

Derfor skal unge møde en "domstol", der kun afgiver ubetingede straffe i form af arbejdsopgaver hvorefter at luften er renset, når straffen er afsonet.

Derfor skal de øvrige unge være med når domstolene afsiger domme over andre unge.

Udenlandske erfaringer viser at kun 5%-10% af de unge der har været dømt ved disse teenage domstole begår kriminalitet igen.

Ca. 25-25% af dem som forlader fængslerne begår ny kriminalitet.

Indsendt af C. Overgaard, 06:39 - 28. maj, 2010
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.