Svært at låne penge på landet

Det er svært at låne penge til en bolig på landet. Den problematik blev i dag taget op på Christiansborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes jo, at det er frygtelig ærgerligt. Der er jo rigtig mange af os, der selv vælger at bo ude i landdistrikterne, fordi der er smadder dejligt at være. Og jeg synes simpelthen, at det er så ærgerligt, at man ikke kan låne penge til det. Det er så latterligt små beløb, som vi taler om, at det faktisk er grotekst, siger Susanne Lassen, der i 2011 ville købe et hus i Torkilstrup på Falster, men fik afslag fra sin bank, selvom hun havde fast indkomst.

Problem i hele regionen

Det er et problem, som både beboere og ejendomsmæglere nogle steder i vores region slås med. Og derfor var Susanne Lassen i dag inviteret til høring på Christiansborg for at fremlægge sin historie.

-  Huset kostede kun 365.000 kroner, så det var jo ikke alverden, jeg skulle låne, siger hun.

Banken siger nej

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, bakker op om Susanne Lassen. Han bliver ofte kontaktet af folk på landet, som ikke kan få lov til at låne i bankerne.

- Det, som vi ønsker med høringen i dag, det er, at politikerne får en forståelse for, at der er en problemstilling at kunne få finansieret køb af bolig i nogle yderområder, siger han.

Erhvervs - og Vækstminister, Henrik Sass Larsen, vil nu kigge på, hvor stort problemet med manglende finansiering i yderområderne er.

[video:videonode:236450]

 


Nyhedsoverblik