Superresultat for Scandlines

Salget af Scandlines kan være endnu nærmere efter rederiet nu kan præsentere et rekordresultat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rederiet Scandlines har sat kursen mod et salg. Det skriver Børsen.

Salget kan meget vel være kommet tættere på efter et solidt 2012-resultat. Et driftsoverskud på 1,4 mia. kroner og en syvdobling af nettoresultatet til godt 560 mio. kroner. Rederiet har dog stadig en gæld på over 5,8 mia. kroner.

- Det har været et interessant år og driftsmæssigt meget succesfuldt. De fundamentale ting med passagertal, lastmængder og omkostninger har vi godt styr på, siger adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen til Børsen.

Scandlines bekræfter, at en salgsproces er indledt. Ifølge Børsens oplysninger kan salget af rederiet, som beskæftiger mere end 2100 ansatte, falde på plads i løbet af de næste måneder.

Det formodes, at der skal over 10 mia. kroner på bordet for at købe Scandlines.


Nyhedsoverblik