Stormene væltede 1,5 millioner kubikmeter træ

De 2 storme 28. oktober og 5. december væltede omkring 1,5 millioner kubikmeter træ i alt. Skovenes samlede økonomiske tab vurderes til 300 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der blev for alvor tyndet ud i de danske skove, da 2 storme inden for kort tid ramte landet.

Dansk Skovforening har gjort tallet op og vurderer nu, at de stormene 28. oktober og 5. december væltede i alt 1,5 millioner kubikmeter træ, og skovenes samlede økonomiske tab vurderes til 300 millioner kroner, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Det femteværste år

Indberetningerne fra Skovforeningens skovkredse, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark løber op i 1,1 millioner kubikmeter væltet træ alene i de private og kommunale skove. Ved siden af det har Naturstyrelsen vurderet, at der i statsskovene er væltet 0,4 millioner kubikmeter.

Tallene er dog foreløbige skøn, som kan blive korrigeret, efterhånden som skovbrugets oprydning efter stormfaldene skrider frem.

2013 ligger til at blive det femteværste stormår nogensinde for de danske skove - efter 1999, 1981, 1967 og 2005.

Sådan fordeler de væltede træer sig (foreløbige tal for private og kommunale skove):

  • Jylland – syd: 170.000 kubikmeter
  • Jylland – midt og nord: 400.000 kubikmeter
  • Fyn: 176.000 kubikmeter
  • Øvrige øer: 300.000 kubikmeter

Nyhedsoverblik