Stadig flere besøger Knuthenborg

Besøgstallet hos Knuthenborg Safaripark er 10 procent bedre i år end sidste år. Det kommer hele Lolland til gode.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regner det på præsten, så drypper det på degnen.

Det siger man også på Lolland, hvor en stor fremgang hos Knuthenborg Safaripark i år kommer hele øen til gode. Hele 223.000 gæster blev det til i år.

Trækker turister til Lolland

Det mener turistchef Lise Simon, der er begejstret for udviklingen.

- Det betyder alt for os, at vi har så fremravende en attraktion, som i den grad forstår at forny sig. Jeg tror bestemt, at Knuthenborg er med til at tiltrække masser af turister til området, siger Lise Simon til Lolland Falsters Folketidende.

Børn centrum i fremgang

Hos Knuthenborg Safaripark er man selvsagt også godt tilfredse med de mange besøgende.

Her vurderer ejeren Christoffer Knuth, at det i høj grad handler om parkens nye tiltag.

- Jeg tror med meget stor sikkerhed, at det skyldes, at vi har udviklet Småland i Safariparken. Nu er der to produkter i et. Det rammer et bredere publikum, og du får mere for pengene, siger han til avisen.


Nyhedsoverblik