
Lollands flagskib, og Danmarks 14. største bank, kan være i alvorlige problemer.
Banken har måttet nedjustere årets resultat med 110 millioner kroner – og nu får et kontrolbesøg fra Finanstilsynet banken til at udskyde offentliggørelsen af årsregnskabet.
Finanstilsynet billedligt talt tage banker til eksamen – og kan tvinge dem til at afskrive værdier, hvis de ikke længere er noget værd. Og den risiko er da også årsagen til at udskyde bankens regnskab, oplyser bankens ledelse til dagbladet Børsen.
Udskydelsen tyder dog på, at der er ugler i mosen, vurderer ekspert.
- Det er altid et dårligt tegn. Det betyder at der er problemer, siger lektor Jan Bartholdy fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet til avisen.
Avisen vurderer, at bankens redning kan være en fusion med andre banker. Det så man for nylig i Jylland, hvor de to kriseramte banker Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank fusionerede for sammen at stå stærkere.
Og den løsning vil bankens administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen ikke totalt afvise.
- Jeg er helt overbevist om, at Spar Lolland har en fremtid som et selvstændigt pengeinstitut. Men vi må erkende, at vi lever i en omskiftelig verden, og derfor være åben for mange muligheder, siger bankens administrerende direktør Lynge Thang Jørgensen til avisen.
Spar Lollands store problem er købet af Finansbanken i 2004. Finansbanken havde specialiseret sig i at lave smarte skatteløsninger for de nyrige – men banken blev hårdt ramt af krisen. Den betød nemlig, at mange af de nyrige ikke var rige længere - men derimod fattige med en stor gæld, som de ikke kan betale.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-

Mest læste artikler i dag
Seneste kommentarer
Sidste nyt
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.
Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.





Møg aktier.
Ja Finn, bankerne er da rent af lave og derfor bør du ikke købe aktier i banker med mindre du er klar til at kunne tabe hele dynen.
Hvis du efter et tab i Maxbank tør købe flere bankaktier er du nok lige lovlig chanche-betonet.
Men måske har du bare for mange penge (-:
Finansbanken?
Alex Brask Thomsens: "Finansbank" blev da ellers en del af den kommende Jyske Bank. Er der oprette andre?
Møg bank!
Og her havde jeg lige købt lidt aktier i banken, efter at have mistet mine Maxbank aktier, ved dennes konkurs. Er bankverdenen da rent af lave?