Slut med lægemangel

Torsdag, d. 26. januar 2012, kl. 11:50
af:

Der er masser af læger til at tage sig af de syge i regionen. Men det kan hurtigt ændre sig.


Manglen på praktiserende læger blev indtil for nyligt anset som et af de største problemer i sundhedsvæsenet. Men kan alarmen afblæses, skriver Berlingske i dag.

Nye undersøgelser blandt de praktiserende læger viser, at der ligefrem er overkapacitet i landets fem regioner. Landets samlede ekstra kapacitet opgøres nu til 540.000 patienter. En af forklaringerne kan være, at flere læger har ansat praksispersonale, som kan tage sig af en del af de mindre syge patienter.

 - Det er et yderst positivt resultat. Det viser, at lægerne er villige til at gå ud over "lukkegrænsen" ved 1600 patienter, siger formanden for udvalget for løn- og personalepolitik i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V), til Berlingske.

Kan hurtigt ændre sig

Men det positive og overraskende resultat kan hurtigt ændre sig. I følge formanden for de praktiserende læger i Region Hovedstaden er halvdelen af lægerne her over 55 år, og en fjerdel er over 60 år. Derfor kan situationen hurtigt vende, hvis der ikke kommer nye til.

Både i regionerne og blandt de praktiserende læger understreger de, at der fortsat især er en udfording i at trække læger til udkantsområderne. Blandt andet på Lolland mener de, der er behov for "en særlig indsats og særlige løsninger."

I ODSHERRED er lægerne overbelagt.
Min søde nabo må køre 22 km. for at komme til lægen.(NYKØBING SJÆLLANDS SYGEHUS)

Hun er frisk, men kan ikke få et "abonnementskort" til "DEN LOKALE LÆGE".

Mener Kalundborg havde voldsomme problemer med lægemangel ?.
-er jeg gået glip af noget?.

Indsendt af Søren S, Asnæs, 14:22 - 26. januar, 2012
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.