Lokal campingplads begæret konkurs

En campingplads i Ringsted, der har navnet Skovly Camping, er gået konkurs. Størrelsen af gæld og mængden af kreditorer er på nuværende tidspunkt uvis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsteds eneste campingplads, Skovly Camping mellem Ortved og Jystrup, er begæret konkurs af Vestjysk Bank i Randers.

Det oplyser skifteretten i Roskilde.

- Pladsen er stadig åben, og der er almindelig drift. Og vi håber meget, vi kan få solgt inden for kort tid, så den kan køre videre i vinter, siger advokat Lars Berg Dueholm, der er kurator til DAGBLADET Ringsted.

Banken har indsat Mette Balleby som daglig leder. Hun har en fortid som lejrchef på Feddet Camping i Faxe og fortæller, at hun er interesseret i at købe.

Intet overblik over kreditorer og gæld

Kurator har endnu ikke overblik over antallet af kreditorer og gældens størrelse.

- Banken har pant i ejendommene, og før vi ved, hvad vi måtte få for dem, er det svært at sige, hvor det ender, bemærker han.

Claus Nør-Jensen, der overtog Skovly Camping i 2006 og nu er begæret personligt konkurs, har ikke reageret på DAGBLADETs ønske om en kommentar.


Nyhedsoverblik