Færre adresser til Skat er konsekvensen af en ny organisationsplan i SKAT, der lukker 7 af de 27 skattecentre i Danmark.
Det oplyser Skat i en pressemeddelelse.
Planen betyder, at SKAT i vores område kun vil have adresser i Næstved og Maribo. Der vil dog også blive opretholdt en afdeling i Roskilde.
Mange rammes
I alt 1100 medarbejdere vil blive berørt af den nye plan, der dog ikke vil betyde fyringer.
- Det har været et afgørende hensyn i kortlægningen af den fremtidige lokalisering, at SKAT fortsat skal være til stede i hele Danmark, og at centrene er placeret, så både borgere og virksomheder har gode muligheder for at komme i kontakt med SKAT, siger SKATs direktør Jesper Rønnow Simonsen i meddelelsen.