Sikker sejr til NFH

Søndag, d. 5. februar 2012, kl. 20:12
af:

Line Pedersen i NFH-målet førte an i sikker sejr over Bjerringbro.


NFH var på forhånd udråbt som favoritter. Og foran mere end 700 tilskuere levede de op til forventningerne.

Starten var lidt famlende. Men i sidste halvdel af kampen fik hjemmeholdet rigtig gang i spillet. Blandt andet på formidabelt spil af Line Pedersen i målet.

I anden halveg tog hun nærmest alt, hvad der kom imod hende. Og hun sluttede med en redningsprocent over 50.

I takt med at Nykøbing udvidede føringen til både 7 og 8 mål, blev Bjerringbros spillere mere og mere opgivende. Og NFH kunne nærmest vade igennem Bjerringbroforsvaret når de havde lyst. Til sidst røg koncentrationen lidt. Men sejren var aldrig i fare.

NFH vinder 30-24.

 

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.