SFO-ansatte får først klarhed om job efter valget

Tusindvis af ansatte i børnenes skolefritidsordninger ved ikke, om de næste år har et job. Før valget bliver der ikke truffet konkrete beslutninger på området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tusindvis af ansatte i børnenes skolefritidsordninger ved ikke, om de næste år har et job. For før kommunalvalget er overstået, bliver der ikke truffet andet end overordnede beslutninger vedrørende den nye skolereform, der betyder mere skole og mindre pasning af børnene. Det skriver DR Sjælland.

I Guldborgsund Kommune siger tillidsmand for skole- og SFO-pædagogerne, Charlotte Bruhn, at hun og kollegaerne ikke aner, om de bliver rykket over på skolen, hvilken opgaver de får og om den nuværende SFO overlever.

- Vi vælger at være positive, men vi er helt uafklarede med hvad vi skal og usikre på, hvor vi skal være henne i fremtiden, siger Charlotte Bruhn til DR Sjælland.

Ubelejligt med valg

Pædagogernes fagforbund BUPL har tidligere lavet en beregning, hvor det skønnes, at 1/3 af den tid ungerne i dag opholder sig SFO'en fra næste skoleår i stedet vil foregå i skolen.

Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Guldborgsund Kommune, Janne Hansen fra Venstre siger, at kommunalvalget jo selvsagt ikke kommer super-belejligt når det isoleret handler om at gennemføre den nye folkeskolereform.

- I respekt for at det er et nyt udvalg, der efter valget skalføre folkeskolereformen ud i praksis, lader vi også dem træffe beslutninger om, hvad der rent praktisk skal ske med skolen og SFO-en, siger Janne Hansen til DR Sjælland.


Nyhedsoverblik