Sex i lastbil gav slingrende kørsel

Mandag, d. 8. juni 2009, kl. 08:09
af:

En rumænsk lastbilchauffør blev lørdag middag stoppet af politiet, fordi han kørte noget slingrende. Andre bilister troede, at han måtte være påvirket af spiritus eller stoffer.


Lørdag ved middagstid kom en rumænsk lastbilchauffør trillende i sit lastvognstog på motorvejen mellem Sorø og Slagelse. Her bemærkede de øvrige trafikanter dog, at den store lastbil kørte noget slingrende og gjorde brug af begge vognbaner på højst ureglementeret vis.

Politiet blev tilkaldt og da ordensmagten fik bragt bilen til standsning, viste det sig, at chaufføren hverken var fuld eller på stoffer.

Han havde blot haft lidt svært ved at koncentrere sig om kørslen, for mens han fuldt ud skulle have taget sig af rat og gearstang, var en kvinde i førerhuset i fuld gang med at betjene ham med oral-sex, skriver Sjællandske.

- Om der var tale om en »co-driver« eller eventuelt en prostitueret, melder historien ikke noget om. Men vi gav manden en kraftig formaning om en anden gang at vente med den slags, til han var holdt ind på en rasteplads, lyder det med et lidt svedent grin fra vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

/ritzau/

skulle vi ikke få alkolås i de biler nu.

Indsendt af SV. AN., 17:22 - 11. juni, 2009

Det er nok svært, at holde tungen lige i munden...

Indsendt af Bruger, 10:19 - 11. juni, 2009

Et tungt lastvognstog, der slingrer mellem vogbanerne, er altså ikke særligt morsomt, uanset årsagen.
Mon ikke dømmekraften hos politiet, blev sat lidt for meget ud af drift, på grund af omstændighederne.

Indsendt af Futte, 20:44 - 8. juni, 2009

citat : "Sjovt som det dog kan være kunne det nemt have kostet menneskeliv, og det er ikke ligefrem meningen med sex, vel? :-)" - ENIG :)

Indsendt af Mads Harald Nissen, 14:16 - 8. juni, 2009

Der er ingen tvivl om, at det må have givet et vist grin på vejen hjem til stationen for betjentene, men det må helt klart anbefales, at følge vejledningen om at vente til en rasteplads med den slags.

Sjovt som det dog kan være kunne det nemt have kostet menneskeliv, og det er ikke ligefrem meningen med sex, vel? :-)

Indsendt af Henrik Blunck, 10:53 - 8. juni, 2009
TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.