Serierøvere skal for retten

Tankstationer i Ortved, Ringsted og Benløse har haft besøg af maskerede røvere. Fire unge mænd er tiltalt i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OK-Benzin i Ortved, F24 på Køgevej i Ringsted og BK Minimarked i Benløse har alle det tilfælles, at de på bare en måned i foråret 2013 blev udsat for maskerede røvere på jagt efter et udbytte.

Fire tiltalte mænd på 18-24 år fyldte mandag op i Retten i Roskilde sammen med fire forsvarere, en dommer, to domsmænd, en anklager, et mylder af sagsakter inklusive otte siders anklageskrift med 19 forhold og seks politimænd til at bevogte tre af de fire tiltalte.

Der er afsat fem retsdage i sagen frem til midten af februar, skriver DAGBLADET

I løbet af en måneds tid efter røveriet i Ortved blev i alt seks unge mænd anholdt og fængslet. Tre af dem sidder i arresten endnu og blev derfor fragtet til retten mandag med politieskorte. En af dem er den 24-årige JN.

Anklager Anna Karlin prøver at bevise, at JN er hovedmanden bag alle røverierne, og at han har lokket/presset/tvunget de andre involverede til at udføre røverierne for sig, fordi de skyldte ham penge.

Den 24-årige selv nægter dog at udtale sig om noget som helst, skriver DAGBLADET Ringsted. 


Nyhedsoverblik