Safaripark får nye tigre

Onsdag, d. 16. juni 2010, kl. 07:48
af:

To 1-årige tigerunger fra Københavns Zoo har skiftet adresse og bor nu i Knuthenborg safaripark.


Vladmimir og Zhelko hedder de to nye beboere, der skal trække flere besøgende til Knuthenborg safaripark. Tigerungerne er begge af hankøn og har allerede en kampvægt på henholdsvis 132 og 98 kilo, skriver P4 Sjælland.

Og de to nyankommende er længe ventet.

Vi har to huntigre og en gammel han, så vi trænger til lidt flere tigre i tigerskoven, siger parkens dyrechef, zoolog Lisbeth Høgh til stationen.

Tigerbestanden i knuhtenborg er nemlig skrumpet kraftigt ind de senere år på grund af sygdomme som kræft blandt dyrene.

TV PÅ NETTET
Vi lægger vores udsendelser på nettet, så du kan se dem, når det passer dig.

Klik på en dato i kalenderen for at se vores programmer, eller læs mere om nettv på TV2 ØST på dette link.