Rygning årsag til dødsbrand

Politiet slår nu fast, at det var rygning, der Skærtorsdag var skyld i, at der gik ild i en plejehjemsbolig i Ortved ved Ringsted, hvor en 83-årig kvinde omkom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var rygning, der Skærtorsdag førte til, at der gik ild i en plejehjemsbolig på Sundhedscenter Nord på Roskildevej i Ortved ved Ringsted. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

En 83-årig kvinde mistede livet ved branden, og politiet slår nu fast, at rygning startede branden.

Udviklede sig hurtigt

Hendes bolig var så varm og fyldt med røg, at personalet på stedet måtte opgive at komme ind i boligen. I stedet fik de evakueret beboerne omkring og tilkaldte brandvæsnet.

Jan Bærtelsen, der er indsatsleder ved Ringsted Brandvæsen, siger til avisen, at branden muligvis udviklede sig så hurtigt, fordi kvindens møbler var forholdsvis gamle og ikke brandhæmmede som nye møbler.


Nyhedsoverblik