Rygere bliver ringet op

Kalundborg Kommune ringer nu uopfordret borgere op for at få dem til at kvitte smøgerne. Det er en krænkelse af privatlivet, mener Danmarks Rygerforening.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rygerlunger og kræft er ikke det, Mahmoud Muharrab tænker mest over, når han tænder en smøg:
- Jeg  er 76 år og ryger to pakker smøger om dagen. Men jeg er aldrig syg, siger han.
Men nu bliver borgere på Kloster Parkvej i Kalundborg, hvor Mahmoud Muharrab bor, konfronteret med deres dårlige vane direkte over telefonen. Formand for Socialudvalget, Ole Glahn, kalder opkaldet for et kærligt skub. Men det skub ser Dansk Rygerforening som en krænkelse af privatlivets fred.
 
I Kalundborg kommune ryger 26 procent, eller mere end hver fjerde borger dagligt. På landsplan er det kun hver femte.
Sundhedsforvaltningen i kommunen  har udpeget Svebølle og denne nordlige del af Kalundborg som kommunale områder med flest rygere.
Her vil 500 borgere blive ringet op af rygekonsulenter fra Sundhedsstyrelsen og tilbudt både professionel rådgivning og støttemøder med andre rygere lokalt.
 
Undersøgelser viser, ifølge kommunen, at 3 ud af 4 rygere i Kalundborg gerne vil blive cigaretterne kvit.
Også Næstved Kommune deltager i projektet med Sundhedsstyrelsen.


Nyhedsoverblik