Privathospitalet Møn får ny medejer

Erik Ditlev Hansen får nu en medejer på Privathospitalet Møn. Direktør Steffen Steffensen har købt halvdelen af hospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter nogle år som eneejer af Privathospitalet Møn får Erik Ditlev Hansen nu en partner: Direktør Steffen Steffensen har med sit selskab Liselund Fontænen købt halvdelen af privathospitalet og skal fremover deltage i ledelsen af hospitalet, mens Erik Ditlev Hansen dermed får tid til at fokusere på det lægefaglige.

Det skriver Sjællandske.

Større rolle i fremtiden

Steff. Steffensen begrunder sit nye engagement med en klippefast tro på, at privathospitaler kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden.

- Dettte hospital er topkvalificeret og er i stand til at tilbyde patienterne en behandling, der rangerer blandt de absolut bedste i landet, siger han og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at der er mange, der ikke ved, at der findes denne mulighed på Møn, og jeg tror, at mange vil blive overrasket over de faciliteter, vi faktisk kan tilbyde. Det er virkelig ikke noget sekundært hospital, siger han til Sjællandske.

Skal udnytte kapaciteten

Steff. Steffensen vil være aktiv i hospitalets ledelse og blandt andet fokusere på udvikling og organisatorisk arbejde. Herunder vil han ikke mindst fokusere på at trække flere sundshedsforsikringspatienter til Møn i kraft af et bedre samarbejde med forsikringsselskaberne.

Overordnet set er målet i første omgang at få udnyttet Privathospitalet Møns fulde kapacitet.


Nyhedsoverblik