Politikere er tavse om vindmøller

Politikerne i Næstved har taget den kollektive nejhat på, når det kommer til spørgsmålet, om de er mod eller for opstillingen af kæmpevindmøllerne i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Over en tredjedel af byrådets politikere vil ikke fortælle vælgerne, om de vil stemme for eller imod opstillingen af kæmpevindmøller i Næstved, skriver Sjællandske.

24 politikere mener tilsyneladende ikke, det er nødvendigt for vælgerne at vide, hvad byrødderne står for inden valget. Kæmpevindmøllerne ved St. Røttinge er nu ved at udvikle sig til en eksplosiv cocktail for byrådets politikere.

Selv borgmesteren er tavs

Tilsyneladende af frygt for at komme til at sige det »forkerte« har 24 ud af 31 byrødder indgået et tavshedsløfte enten med sig selv eller hinanden midt under valgkampen - deriblandt borgmester Carsten Rasmussen (S).

Sjællandske har foretaget en rundspørge blandt politikerne med det pauvre resultat, at 22 nægtede at svare, 2 svarede, at de ikke ville svare, mens 7 gav deres uforbeholdne mening til kende.

Lars Hoppe Søe (RV) kalder sine tavse kolleger for kyllinger og spår, at lokalplanen, der muliggør opstillingen af vindmøllerne, bliver vedtaget på byrådsmødet 17. december. Men det vil ingen af de tavse sige, mener han.

/ritzau/

Er det i orden, at politikerne ikke vil give deres mening til kende om vindmællerne før kommunalvalget? Deltag i debatten.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik