Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser en 29-årig mand, der i deprimeret tilstand i bil har forladt sit hjem i Dalby ved Haslev.
Det oplyser vagtchef Ehm Christensen til TV ØST.
- Vi fik en bekymrende meddelelse fra familien, og derfor har vi valgt at efterlyse manden, fortæller vagtchefen tirsdag morgen.
Efterlysning
Den 29-årige mand beskrives som:
- 183 centimeter høj
- Spinkel af bygning
- Har kort lyst hår.
- Er sandsynligvis iført en militærgrøn jakke.
- Kørte i en Koksgrå VW Lupo med registreringsnummeret AF28843.
Politiet vil meget gerne kontaktes på telefon 1-1-4, hvis nogen har oplysninger i sagen.