Pizzeria-indbrud: blev jaget i heftig biljagt af politiet

Det var i Gørlev, at indbrudstyve i et pizzeria blev jaget i heftig biljagt af politiet. En er anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken er 23.48 mandag aften, da politiet bliver kaldt ud til et pizzeria på Kalundborgvej i Gørlev. Der har været indbrud.

Det skriver Nordvestnyt.

Flygter fra politiet

Før politiet når at komme, når flere af tyvene at flygte i en stjålet bil.

En patruljevogn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sætter efter bilen.

Tyvene går hårdhændet til værks og påkører flere gange patruljevognene.

Ingen kom til skade.

Dropper bilen i skovområde

Tyvene dropper på et tidspunkt bilen i et skovområde og flygter til fods.

Her lykkes det en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi at finde føreren af bilen efter en times eftersøgning. Det oplyser vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi til avisen.

Den anholdte er en 21-årig mand fra Svebølle, der er godt kendt af politiet for tidligere indbrud.

Han bliver sigtet for indbrud samt påkørsel af patruljevogn.

Til TV2 ØST siger vagtchef Martin Bjerregaard, at politiet hen over tirsdag formiddag vil afhøre den 21-årige mand, og finde ud af om han skal vartetægtsfængles på baggrund af sin fortid.


Nyhedsoverblik