Pighvarren indsættes som våben mod Kutlingen

Tirsdag sendtes en tankfuld pighvarre til kamp mod kutlingerne i Karrebæk Fjord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Den sortmundede kutling skal fra i dag af se sig godt for, når den er på fiskerov i Karrebæk Fjord.

DTU Aqua forsøger nemlig nu for første gang bekæmpe den forhadte kutling biologisk. Våbnet er en helt anden fisk, som gerne spiser kutling til morgenmad.

- vi sætter en masse små pighvar ud i Karrebæksminde Fjord, som vi har fået opdrættet til lejligheden. De er små, de er kun 6 cm lange, men vi har en forhåbning om, at de hurtigt vokser sig store, fortæller fiskeplejekonsulent, Mads Christoffersen til DR Sjælland og fortsætter:

- Karrebæk Fjord er en meget lavvandet fjord, hvor de små pighvar godt kan lide at opholde sig. Der er meget vegetation, det vil sige tang og andet, de kan gemme sig i på bunden det første stykke tid, hvor de er lidt sårbare for eksempelvis fugle og større fisk, der vil spise dem.

Og hvis alt går som håbet, vil pighvar-ungerne om bare to år veje 3 kilo. Den erfaring har DTU i hvert fald fra et tidligere forsøg i Roskilde Fjord.

Skal spise kutlingen

Udsætningen af Pighvar ungerne skete tirsdag eftermiddag, og til oktober sættes yderligere 2-3000 pighvar-unger ud.

Udsætningen sker i kampen mod den forhadte kutling.

- Vi har en forhåbning om, at pighvaren vil begynde at spise den sortmundede kutling og dermed hjælpe med naturligt at begrænse bestanden til gavn for både andre fisk og lyst- og fritidsfiskere, siger Mads Christoffersen til DR Sjælland.

Når de mange unger er blevet voksne, vil en undersøgelse af deres maveindhold kunne vise, om de har spist sig fede af den invasive art - sortmundet kutling - som altså ikke hører naturligt hjemme i Karrebæk Fjord.

/ritzau/


Nyhedsoverblik